onsdag den 21. november 2012

Selvgjort er velgjort

I dag kom Pynte Jørgen på besøg igen. Jeg synes det er så sjovt, når man kan lave tingene selv. Ofte er der en egen charme ved ting, man selv har lavet. Om det er fordi de er lidt grimme, det skal jeg ikke udtale mig om. Jeg har det ihvertfald sådan, at de ting jeg lægger mængder af både tid, kræfter og ambitioner i - oftest er dem jeg ender med at blive gladest for. Også selvom det ikke er perfekt.
Således opløftet gik jeg en tur i skoven for en times tid siden, for at hente lidt natur hjem. Jeg vil så gerne give vores gæster en varm velkomst, og hvis de træder ind ad døren med et smil fordi kransen er grim - så fred være med det. Nedenfor har jeg fortalt i både billeder og tekst, hvordan jeg har gjort. Hvis du ikke synes det er særlig svært at lege krans, så spring over. Men hvis du ligesom jeg, har ret svært ved dét at binde kranse, i spiral og så videre - så følg med!


Herover er den færdige krans. Jeg har pyntet den med små Ingrid Marie-æbler. Æblerne er så små at jeg alligevel ikke gider skrælle og bruge dem i køkkenet - så dem må fuglene få. Så kan vi `gå hinanden lidt på dørene´ her til vinter. Sidste år var jeg så doven at kansen ikke kom ned i tide og da dagen kom, så jeg at der lå en lille fuglerede indeni. Der var godt nok ingen æg i, for så havde jeg ladet jule-helvedet blive hængende. Jeg synes det er så hyggeligt, når man kan få naturen så tæt på. Ja, faktisk helt op til hoveddøren.



Hele historien starter med en bunke fyrrekviste. Lad være med at tage de små pistlinge, der sidder nederst på træerne - man skal op og kravle lidt for at få de flotte grene. Der må også gerne være lidt kogler på, så ender det hele med at se meget natur-agtigt ud. Du starter med at tage én gren ad gangen og smækker dem sammen til et lille bundt. Man skal ikke spare på naturen, for kransen må godt have lidt pondus. Lidt efter lidt klasker du flere grene på, så din buket bliver længere og længere - sørg for, hele tiden at binde stramt til med ståltråd. Det er særligt vigtigt, da kransen ellers vil skvatte helt sammen når den bliver hængt op.



Når kransen efterhånden bliver lang nok, så vender vi den om og klipper alle de lange grene væk fra enden. De er ikke ret pæne at se på. Når du har gjort det, binder du start og slut sammen med ståltråd. Her er det godt at tage et langt stykke, da grenene ofte ikke vil som du og således må sættes lidt på plads!


Nu er selve kransen i princippet færdig - men synes du den stritter lidt rigeligt, så giv den en pæn frisure med saksen. Husk blot på at klippe skråt ned, så ikke alle nålene bliver halshugget. Der skulle gerne være lidt til at skjule din gerning. Og fortvivl ej! Bliver den ikke helt som planlagt, så trevl hele molevitten op og begynd igen. Jeg klarede det, næsten som jeg havde håbet, i andet forsøg.


Husk at lave et ophæng og pynt til slut af med små æbler, klaser af bær, en lyskæde, julekugler, sløjfer eller noget helt andet. Man kan også bare hænge kransen op som den er - koglerne kan være dekoration nok i sig selv. Rigtig god fornøjelse, jeg håber `min opskrift´ var til at forstå. Men sværere er det jo bare heller ikke!


12 kommentarer:

BC sagde ...

Super flot :)

Høneballehaven sagde ...

Godt gået og tak for opskriften :)

Heidi sagde ...

Superfin krans du har lavet, jeg kan næsten bedre lide bagsiden, men sådan er jeg ;O)

Gitte H sagde ...

Det er da en super flot krans du har kreeret, den kan du godt være stolt af :-)

Tusinde tak for de rosende ord på min blog 'Fra frø til blomst'. Det kamera jeg anvender er et Sony A77, mit første spejlreflekskamera som jeg fik i marts. Jeg kan ikke anbefale nogle kamera frem for andre. Det kommer meget an på hvilke behov du har, og hvor mange penge du er villig til at spendere.

Nana, Drømmehaven sagde ...

Det er da en fin krans! - Og om ikke SÅ længe, binder jeg nok også en krans ... (jeg arbejder med ikke at føle at jeg er bagud :-))

Mathias Emil sagde ...

Hej alle,
Tak for jeres kommentarer. Fedt at i gider bruge tid på at lægge en hilsen.
Heidi - jeg synes faktisk også bagsiden er enormt meget pænere end alt det grønne `strit´. Men man må nok hellere følge traditionerne.
Gitte - tak for info. Jeg ser på det.
Nana - vi er alle bagud. Selv Claus Dalby. Han lægger tulipaner sidst i november, fy føj! :)

Lisbeth sagde ...

Sådan, færdigt og fint arbejde:o) Du har den rette indstillign - at det ikke behøver være så svært - og heldigvis er der ikke noget der er rigtigt eller forkert det ender jo med en smuk krans.
Jeg kan godt lide fyrregrene de er tilpas rustikke.
Velkommen i haveblogverdenen som jo er temmelig domineret af kvinder, men heldigvis er der også masser af havegale mænd derude også, det opdagede jeg da jeg holdt åben have i haveselskabets regi i sommer. (de lader nok konen om at blogge)
Men forfriskende er det at du melder dig på banen, så jeg glæder mig til at følge med i stort og småt.

Bettina Bäck sagde ...

Å, supersnyggt! Det enkla är oftast det vackraste. Så fint med bara barr och de röda, små äpplena. Tycker inte du behöver vara så ödmjuk ;-)

TANTE GRØN sagde ...

Kære Mathias.

So many lovely gardenblogs - so little time. Jeg ville ønske jeg havde meget mere tid, til at besøge alle de nye spændende blogs, der dukker op. Men DU skal altså have et stort tillykke med din lækre blog. Jeg synes det er SÅ sejt, at en fyr på nitten er have- og blomsterbinderfreak. Du går hen og bliver vores allesammens kæledægge. Vi er jo mange kvinder her på Blogsbjerg, og mange af os kunne have været både mor og bedstemor til dig:o) Så med det in mente har du alle mulige gode forudsætninger for at kunne sno os og alle vore østrogener om din lillefinger:o)

Det er en flot krans du har lavet. Jeg kan bedst lide bagsiden. Elsker det rustikke, troldagtige udtryk som gamle forvredne fyrregrene har. Har selv været ude og samle ind i skoven idag. Lad du blot de andre om at følge traditionerne, så kan DU følge dit hjerte og dit instinkt:o)
Jeg er fuldstændig enig i, at tingene ikke behøver at se perfekte ud. Det uperfekte og hjemmegjorte har sin helt egen sjæl og charme. Jeg tillader også migselv at være den lalleglade amatør, når jeg vælter ufuldkomne og lettere flossede kranse og blomsterdeko`er sammen.

Nu skal vi snart hen og have åbnet for tv:o)

Held og lykke med dit nye liv som blogejer.

De kærligste hilsner og tanker

Mathias Emil sagde ...

Kære kvinder!
Jeg synes det er fantastisk at have læsere som jer. Tusind tak for jeres kommentarer - i kan tro at det giver brændstof til mere, med al den ros.
Til Tante Grøn - point taken! Jeg vil følge mit hjerte og instinkt når jeg leger blog, det er vigtigt at have med når man lever en kreativ tilværelse.
Hvor var det en fin udsendelse. Jeg er ret vild med Claus´ køkken.

TANTE GRØN sagde ...

Kære Mathias.

Hvor det glæder mig at høre, at du vil følge dit hjerte. Everyone must march to his own drums:o) Don`t compromise yourself. You are all you`ve got.

Ja, Claus` køkken er simpelthen et æstetisk mesterstykke. Husets smukkeste rum:o)

Kærlige kreative hilsner og tanker

Vivi sagde ...

Den krans er du nu sluppet meget godt fra - godt gået :-) Jeg har også en svaghed for den lidt rustikke bagside.