lørdag den 17. november 2012

Ud og lege roser

Lad mig lægge ud med en bekendelse - jeg elsker roser. Især de store fede flødeboller. Her tænker jeg på flere af de dejlige engelske roser, eller Austin-roser som de også kaldes. Jeg nævner i flæng `Constance Spry`, `Claire Austin`, `Geoff Hamilton`, `Sharifa Asma`, og `The Wedgwood Rose`.
Mindre kan selvfølgelig også gøre det og her i min ydmyge have, er jeg i virkeligheden ikke meget for at flå disse forkælede og meget forædlede eksemplarer ind i bedene. Jeg vil lige så gerne `nøjes` og i stedet ophøje egenskaber som duft og enkelhed i en mere simpel rose.

Constance Spry 
Her vil jeg især fremhæve Portland-roserne, der ligesom Austin-roserne ofte har den bamsede blomst, men knapt den samme tendens til sygdomme som rust, stråleplet og skimmel. De er med andre ord lidt mere robuste og tåler bedre at blive flyttet, gemt i skyggen og leve et liv uden sprøjtegifte og andet stads. Sådan er det ihvertfald her i min have!
Desuden synes jeg også at Portland-roserne er så kære, fordi de optræder meget uformelt. Kronbladene nærmest krøller rundt i ét stort virvar, hvor de engelske rosers overdådige kronblade for det meste enes fint om, hvem der bor i midten, hvilken vej der er ud og hjem, samt har en lidt mere pæn-pige-glat sødme.
Desuden har de fleste Portland-roser den enorme kvalitet, at de blomstrer hele sommeren og langt ind i efteråret - hvis de vel og mærke bliver passet ordentligt og får noget at leve af.

Comte de Chambord
I dag har jeg været i haven for at plante fire Jacques Cartier-roser, som jeg fandt på GulogGratis.dk. Det er nogle store, flotte eksemplarer og jeg håber de vil trives her i den ydmyge jord. Jeg skal ellers love for, at de kommer fra fine forhold! Dér stod de sammen med mindst hundrede søskende som en lang, lige hæk - omhyggeligt luget, gødet og sprøjtet. Mon de kan lide hestemøg? Sådan er forholdene ihvertfald her. Hvis ikke de kan lide det, så må de kradse af.

Jacques Cartier
Jeg har taget nogle billeder med min mobiltelefon, hvor jeg forsøger at illustrere hvordan jeg planter mine roser. Følg med i den korte tekst nedenfor, sværere er det heller ikke.
Jeg har plantet Jacques Cartier sådan lidt pø om pø. Det vil sige, der er mening med galskaben! Her i haven forsøger jeg i bedene at skabe et vildt og grøftekants-inspireret flor, hvor der ikke er nogle større grupper, men hvor alle planterne er placeret enkeltvis og gentaget, så der er en vis sammenhæng og `rød tråd`.


Her ligger de opgravede roser klar til at blive plantet. Det er vigtigt at grave et stort og dybt hul, samt løsne jorden i bundet af hullet, så rosen kan få godt fat.



I bunden af hullet lægger jeg en god håndfuld fjer fra en gammel pude. Benmel, som er et mineral i fjerene, stimulerer god vækst og frodighed - man kan også lægge en god håndfuld omsat komøg ned i hullet, samt lidt velomsat kompost. Husk blot på, at roser holder af lerjord, så hvis du vil dem det alt for godt, kan det i virkeligheden ende med at bide dig i halen! Rosen placeres i hullet, så posestedet er cirka 10-12 centimeter under niveau.


Til slut er det bare med at fylde op med jord og vande. Grundigt! Selvom det her i november er både koldt og fugtigt i vejret, så er det ikke nok til at slukke de nyplantede rosers tørst. Planter man roser med jord, kan man godt holde lidt igen med vandingen. Vi vil jo ikke have at skidtet rådner!
I morgen vander jeg roserne igen og dækker dem med blade. Så er der bare tilbage at glæde sig og vente på lunere vinde. Husk i øvrigt at gøde roserne omkring 20. april næste år. Portland-roser er sultne planter, men mere om det senere.

Claire Austin
I øvrigt er de smukke rosenbilleder nogle jeg har tyvstjålet fra David Austins meget inspirerende hjemmeside. Besøg siden her.

3 kommentarer:

Linda Irving sagde ...

Hej Emil
Hvor er det en skøn Blog du har lavet, det bliver spændende at følge dig og dine planter ud i fremtiden. Jeg elsker allerede din muntre, frie og kloge måde at skrive på.
Og dine Catier roser, de vil helt sikkert honorere dig med et smuk blomsterflor til næste år.
Jeg overtog selv et par forkrøblede eksempklarer i foråret, som jeg plantede om midt på sommeren..og de er nu på vej til at vokse store og smukke.

Mange hilsner fra Linda

Helle sagde ...

Hej Emil,

spændende at læse om dine roser. Portland-roser kender jeg ikke, endnu, men hvis de er sundere end Austins, kan jeg nemt komme til det. Jeg gider ikke sprøjte, og da slet ikke hver anden uge, som man "skal", så mine roser er ved at blive skiftet ud til nogle sundere. Måske vokser der også snart Jacques Cartier og lign. her.

Mange hilsener fra Helle (i Schweiz)

Haverose sagde ...

Det er en skøn blog, du har lavet! Imponerende så meget du allerede ved om planter, og så er det dejligt at læse med for du er vist lidt af en ordekvilibrist ;-)
Du bliver helt sikkert begejstret for Cartier roserne - de har udover de smukkeste roser, også en helt vidunderlig duft. Jeg har selv et par store skønne af slagsen.
Jeg glæder mig til at følge med herinde fremover :-)
Havehilsen
Rose