onsdag den 26. december 2012

Ganske indbringende

Juleaften var for mig ganske indbringende. Efterhånden har jeg både svigermødre, mødre, tanter, farmødre, kusiner, og kærester i uhyrligt antal - og heldigvis insisterer de alle på at forkæle mig. I år har jeg fået samlet mig en fantastisk, lille samling glas og keramik. Jeg er vild med azurblå, turkis og støvede grønblå nuancer, så selvfølgelig er mit menageri i disse farver.



Meget af det glas I ser her, er pustet og støbt af den dygtige kunstner Anne Flohr. Jeg synes hun er meget dygtig og alt hvad hun laver, emmer simpelthen af kvalitet, kunstnerisk snilde og hittepåsomhed.


Andre af tingene her er knapt så `fine på den´ - de er blot købt i Ilva, eller fundet på loppemarkeder. Den store gule, boblende vase har jeg fået af min kære faster og hendes mand. Den er jeg rigtig glad for og selvom den ikke er blå, så synes jeg alligevel at den passer flot ind.




Nu håber jeg ikke, at I bliver skræmt væk fra min haveblog af fancy indretningsløsninger, juletræer og pynt i helt åndssvage mængder. Jeg lover at vende tilbage med en masse have!

7 kommentarer:

Alice´s Eventyrland sagde ...

Fantastisk flot samling af glas og keramik, utroligt smukke farver og former! Tillykke med dem :)
Fortsat Rigtig god Juleferie.

Annette Lund Andersen - Eventyr Haver sagde ...

Tillykke med dine fine julegaver, Mathias Emil.

Glædelig jul til dig og familien.

Annette

Frk. Anemone sagde ...

Dejlige ting :) Det er altid skønt når man får noget man ønsker sig og forkælet er da en dejlig ting at være :) Glædelig jul.

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Næ nej der skal mere til at skræmme havenisserne væk. Det er ofte sådan at dem der er vilde med have også er vilde med andre smukke ting :-)
Dit juletræ er da helt fantastisk flot, og en fornøjelse at kigge på, med alle de flotte og finurlige ting. Husk at der er mange stilarter og ingen er mere rigtige en andre. Bare man selv er glad og tilfreds med det man laver.
Fortsat en dejlig jul.
K.H. Anette fra Fru Pedersens have

Høneballehaven sagde ...

Ja du har da mange fine glasting, det er du heldig med, når du nu godt kan lide det.
Jeg er lidt imponeret over at læse, at du har flere svigermødre og mødre for den sags skyld, som giver gaver, det er da dejligt.
Ja man kan meget, når man er 19 år, tillykke med det :)

Mathias Emil sagde ...

Hej piger,
Tak for jeres ros og lune hilsner - dem kan I tro at jeg skønner på.
Kære Anette - du har så evigt ret, jeg fornemmer præcis som dig, at havemennesker har en evne til at se og leve æstetikken.
Kære Lisbeth - jeg har vist aldrig lært at gradbøje!

Claus Dalby sagde ...

Flotte ting. Hvem der bare havde sådan en stor familie og op til flere kærester. Jeg bemærkede flertallet!!!