lørdag den 29. december 2012

Sprødt!

Jeg ved ikke meget bedre end en lækker, sprød buket tulipaner. Den knitrende lyd et bundt friske tulipaner giver, synes jeg simpelthen er så lækker. Det er i øvrigt også et kvalitetstegn - tulipaner skal være i knop og knitre når man køber dem, ellers er de for gamle. Husk også at købe danske tulipaner hvis I støder på dem. Jeg synes det er så vigtigt at støtte op om vores danske gartnerier. Snart er alt vi køber fra Kina, Spanien og ofte endda fra Brasilien! Det er jo helt vanvittigt.


Tulipanerne her fik vi i går, hvor vi havde julefrokost. Den var netop dejlig sprød, men sprang desværre meget hurtigt ud inde i varmen. Jeg kan allerbedst lide tulipaner når de står i knop og igen når de er lige ved at smide kronbladene. Mange blomster er virkelig smukke i forfaldet og det glemmer vi ofte at skønne på.


I øvrigt er de højtråbende puder i baggrunden fra Lene Bjerre, nu ved I det, jer der har spurgt. Den lille gravhund er selvfølgelig fra Kay Bojesen. Den kan jeg så godt lide, for den minder mig om, at jeg skal huske at lege. Snart skal vi ud og lege i haven, glæder I jer ikke?

6 kommentarer:

BC sagde ...

God ide køb dansk både frugt og grønt :)
Hilsen BC

Nette sagde ...

Kære Mathias

Du har ret. Igen.
Er du sikker på, at du kun er 19?

Nana, Drømmehaven sagde ...

Jeg bliver altid helt høj af at pille julepynten ned og købe tulipaner i massevis på denne årstid. Så er det da næsten forår ;-)

Jette sagde ...

Hej Mathias.Elsker også tulipaner i rigelige mængder her på den anden side af julen.Rigtig godt nytår til dig og dine Jette

Mathias Emil sagde ...

Kære BC - dejligt at have jer tilbage i kommentarfeltet.
Nette - min dåbsattest siger 1993, så den er god nok. Måske er jeg lidt gammel indeni?
Piger - tulipaner i læssevis er et herligt alternativ til julepynt, der er vi enige.

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Tulipaner er det bedste jeg ved!