fredag den 7. december 2012

Vi skal alle have det godt

Som en ren verdensmand breder jeg armene ud og kræver fred i verden, en god jul til alle, et juletræ i Kokkedal og røde æbler til havens fugle. Men vil man redde verden er det godt at øve sig lidt først. Jeg starter i det små. Derfor har jeg nu, indrømmet, stærkt inspireret af andre bloggere, hængt røde æbler ud til havens fugle. Jeg håber de er sultne, for jeg har bundet knuder hele formiddagen!




Det er herligt at vi sådan kan gå og inspirere hinanden. Ideen her fandt jeg på Havefolket, som de fleste af jer nok kender. Til mit forsvar vil jeg sige, at jeg faktisk har hængt æbler ud før. Måske var pigerne fra Havefolket forbi dengang? Det er også ligemeget. Det er fuglene det handler om - og så selvfølgelig den fremragende fornøjelse det er, at glæde andre og frydes over det kønne. Hvad der er rigtig sjovt, synes jeg er at forbipasserende hundeluftere hele tre gange er stoppet op nede ved vejen, for at tage billeder med deres mobiltelefoner. Ikke fordi jeg lurer på friluftsmenneskerne og deres hunde, men fordi jeg selv har været ude og filme!


8 kommentarer:

Fru Friis sagde ...

Det ser fantatisk og humørfyldt ud :o) Dog er jeg den dovne type, der blot kaster en pose æbler af de billige på græsplænen og fuglene ser heldigvis tilfredse ud... ;o)

Påfuglens hemmelighed sagde ...

Hihi et skønt syn. Du kan roligt være bange, fuglene skal nok invadere æblerne. Det er noget af det bedste de ved:)

Mange hilsner
Lise Lotte

Jytte sagde ...

I morgen vil jeg også gå ud at hænge æbler op til fuglene. Men det bliver altså ikke mine 12 ildrøde pigeonner, som jeg selv har avlet. Jeg er helt vildt stolt af dem og glad for dem. Det er nemlig første gang, træet har båret, og det var lige ved at gå i vasken i foråret, fordi rådyrene var godt i gang med at fortære alle blomsterne .... Jeg nåede lige at redde nogle ved at kaste noget hvidt fleece over det espalierede træ, og gardinet blev hængende lige til det var tid at høste. Så blev æblerne lagt på en bakke i Tehuset og forsigtigt vendt med passende mellemrum således, at de alle kunne leve op til deres sortsnavn.
Derfor får fuglene ikke mine juleæbler; men jeg har en del cox orange også med rød skræl, som er ved at blive lidt rynkede. Det tror jeg ikke fuglene har noget imod.
Glædelig Adventsweekend
Jytte
www.danishknitdesign.com

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Det ser da vildt godt ud :-) kan godt forstå de forbi gående stoppede op og tog billeder. Mon ikke de selv har været igang med at hænge æbler op, da de kom hjem.
Rigtig god juleweekend.
K.H. Anette

Linda Irving sagde ...

Ej hvor smart..at hænge æblerne på træerne igen..det vil jeg også gøre.
Mine æbler er bare blevet lagt i min krukke med gran, der står ved døren, så fuglene kan putte mellem grangrenene.

Jeg er sikker på de også vil elske dem i træerne.

Husker du i øvrigt at sætte vand ud til fuglene ?.

Mange hilsner fra Linda

Alice´s Eventyrland sagde ...

Skønt syn med de forskellig tonede røde æbler svævende i solnedgangen!
Mange hilsner Alice

Høneballehaven sagde ...

Smukke billeder med solen i baggrunden.

Mathias Emil sagde ...

Kære alle, tak for jeres kommentarer. Jeg er glad for at så mange af jer har taget ideen til jer!
Kære Linda - nej det gør jeg ikke, men må ud og fylde en skål i morgen!