tirsdag den 29. januar 2013

Der var engang et drivhus

Mit første drivhus fik jeg som bare tolvårig, efter en sæson eller to at have forsøgt mig med tomater og agurker i en kapilærkasse ved sydgavlen af vores hus. Resultatet var bestemt ikke forrygende, så derfor mente mine forældre at jeg fortjente et drivhus.


Plastik-rædslet blev rejst og stor var lykken, da vi den første sommer kunne høste både tomater, agurker, en mængde krydderurter og dyrke blomster selv. Erfaringerne blev til flere og i dag græmmes jeg en smule over mine ringe evner dengang. Blot husker jeg også på, at vi alle er startet et sted.


På billederne kan man også se, at jeg alle dage har haft Pynte Jørgen siddende på højre skulder. Tilbage i 2005 tror jeg dog at han har været i ledtog med djævlen. Aldrig skulle jeg have haft adgang til rød spraymaling, guldrammer og små glitrende pyntesten!



Sjovt er det om end ikke andet, så at tænke tilbage og mindes den iver jeg lagde for dagen. Der blev bare kløet på og jeg ville det hele. Mit lille pyntede hjørne strålede da også og alt blev udført med millimeter-præcision. Gødning vidste jeg ikke meget om, så det blev skippet - vanding ej heller.


Planterne købte vi én og én. Dengang var der heller ikke noget der hed `farvekoordinering´ - så jo mere forskelligt og farverigt, des bedre. Sådan har jeg det selvsagt ikke i dag, men at blive bekræftet i tidens gang, modens luner og ens egne, dengang geniale, tanker er da morsomt.


I dag står planterne i havens bede ikke og råber til hinanden. Der er med årene blevet fyldt godt op, rokeret rundt, købt nyt og de seneste år også indkøbt roser, sået stauder og jeg avancerer hele tiden. Flere af bedene er først blevet rodet igennem de seneste to-tre år, så der er lang vej igen.



Heldigvis har jeg det sådan, at det ikke er det at have en have der interesserer mig - jeg er snarere vild med at lave have. Nu må vi se hvordan dette års sæson udspiller sig. Der er lang vej igen til en frodig staudehave og vejen er fuld af bump og bakker, så det kilder ustandseligt i maven. Det skal være sjovt at lege have og sjov, det havde vi dengang!

8 kommentarer:

Nette sagde ...

Sjov fortælling. Jeg trak højlydt på smilebåndet. Det er dog imponerende hvad sådan en ung fyr alligevel har givet sig i kast med :0) Vi udvikler os alle, mens vi rejser gennem Haveuniverset.

Zep sagde ...

Hamrende charmerende, hvad du viser og fortæller her!

Hjerteligst

Landbohaven sagde ...

Fint indlæg.
Gode billeder.
Jeg glæder mig til at se billeder fra din have år 2013.
Ha´ en dejlig aften.

Høneballehaven sagde ...

Hej Mathias
Jeg synes nu, det var flot, at du allerede fik drivhus som 12 årig og forsynede familien med grønsager. Hver du bare stolt af det, det er da sejt.
Hvad med et billede af ham den 12 årige, kan vi ikke få det :)
Hilsen Lisbeth

hagen vår sagde ...

Man er der man er nå. Jeg kjenner meg igjen og tenker, det har jeg gjort. Hvor dumt,hvor bra! Jeg liker det jeg gjør nå. Det jeg har gjort, er spennende. Som å se i et gammelt fotoalbum. Hilsen Anne

Claus Dalby sagde ...

Som tolvårig? Du er heldigvis ikke helt almindelig.

Trine sagde ...

Dejligt at få sat ansigt på - jeg var også lidt tid om at kaste mig ud i at vise mit ansigt på bloggen - det er jo min have der er fotogen, ikke mig. Men jeg har opdaget at det slet ikke gør ondt. :o)
Hvor herligt at høre om dit drivhus, med alt hvad dertil hører. Og skønt at du fik opbakning fra familien til dine unge havedrømme.
mange hilsner

Trine

Frøken Anker sagde ...

Jeg er imponeret!
Da jeg var på din alder, da tænkte jeg ikke så meget på haven. Jeg havde en større dyreflok, som var mit et og alt. Og den store have var et sted, hvor jeg gik tur med mine ænder, gæs, katte og kaniner, og spiste os mætte undervejs i frugt og grønt.

Tak for din hilsen på min blog.

Hav en dejlig dag
Birgitte