onsdag den 16. januar 2013

Er I sultne?

For få øjeblikke siden kom jeg slentrende med mit kamera ude i sneen - der var ikke rigtig noget at tage billeder af, så jeg snakkede lidt med rådyrene i stedet. Om de forstod hvad jeg sagde, ved jeg ikke. Jeg sagde til dem, at de hjertens gerne må spise mine æbler og gnave lidt i græsset. Men straks jeg løftede pegefingeren og ville forklare dem at mine æbletræer, tulipaner og roser er forbudt område, løb de deres vej.



Sådan nogle utaknemmelige bæster - over stok og sten gik det, så jeg opgav at følge efter. Det kunne ellers være sjovt om de inviterede mig hjem i deres hule!


Faktisk synes jeg de så en smule fede ud. Jeg gætter på, at de ikke har lavet andet hele vinteren, end at gnaske i naboens hæk - den ser ærligtalt også ret sørgelig ud. Den er helt væk!


Jeg håber det varer længe før jeg ser de fede rådyr igen - de har det nemlig med at gnaske mine staudebede til atomer og det hegn jeg i mit ansigts sved har formået at banke op, er åbenbart ikke højt nok. De synes såmænd blot det er sjovt at lege lidt agility hen mod tulipanerne. Det har de selv sagt!



Snart ser jeg rødt og så snart tulipaner og andet sprødt bryder frem af jorden, må vi se hvordan de opfører sig. Æder kræene mine blomster, tager jeg jagttegn og går på rov i haven. Dyreryg smager ærligtalt også ret godt. Nu må vi se - bliver I også helt sultne? Fremragende. Jeg vender tilbage - måske med blod på samvittigheden!


13 kommentarer:

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Søde ser de ud. Men der stopper begejstringen også for mig. Herovre er de farlige i trafikken, når de løber over vejene, uden at se sig for :-) Jeg har heldigvis endnu ikke oplevet at de har ædt sig mætte i min have, der er sikkert nok de kan æde på markerne og i læhegnene. Håber du får lavet en fredsaftale med dem inden den nye sæson.
K.H. Anette fra Fru Pedersens have

Anonym sagde ...

Ha! Ha! Mathias. Det må du slet ikke. Skyde rådyr i beboet område! Men i øvrigt velkommen i klubben!
Der er simpelthen ikke noget at gøre ved de bæster.Mine kan jeg ikke engang kyse væk, når jeg år ud og kaster sten efter dem - ikke for at ramme naturligvis, men for at forskrække dem væk. Helt forgæves. De kigger bare på mig, som om de tænker: 'Nå, er det med den på!' Og så glider de langsomt og yndefuldt ind til naboen på den ene side eller den anden side eller ud på hovedvejen. Og ikke ret længe efter er de her igen.
Jeg bliver så harm, når de pelser mine planter. De nipper jo ikke bare lidt her og lidt der. Nej, de er simpelthen grådige som investeringsbanker. Men søde er de jo også. Især når de bliver født om foråret
inde i Sletten i min baghave og derefter stolprer rundt som Bambi på isen.
Ak ja! Jeg deler matrikel med naturen, herunder mange dyr, og de er allesammen meget large. Jeg får lov til at være her, hvis jeg opfører mig ordentligt.
Happy Wildlife Garden
Jytte
www.danishknitdesign.com

Høneballehaven sagde ...

Flotte billeder, det er smukke dyr, men de skal holde sig uden for haven, det er vi enige i. Det værste er når de fejer på mine små nye træer og knækker dem, så bliver jeg sur og ked af det.
Lisbeth

Esther sagde ...

Smukke, smukke dyr :)

Har ikke selv problemet - bor i en by og har højt plankeværk - men min mor har problemet. Hun bor på en anturgrund i Skåne og har snart opgivet at have løgvækster.

Mener at hun på et tidspunkt hængte cd'er op rundt omkring, da de glimtede i lyset - men om de virker har jeg ikke lige forhårt mig om.

Her på matriklen er det værste der kan ske, at kattene under deres vilde lege, knækker mine blomster - så det er ikke altid jeg er lige begejstret for dem :D

Nette sagde ...

Næ, nu må jeg bede om mine himmelblå! Kan du SÅ nyde de smukke dyr og være sød ved dem. (Jeg har luret, at de har fået fin servering på fad).

Vi proklamerer, at vi elsker naturen og det smukke, men så snart vi ikke lige kan styre det hele, og det ikke går efter vores hoveder, bliver vi fornærmerede og finder skydevåbnet frem for at plaffe de formastelige ned. Måske vi skulle asfaltere hele Danmark og bare have lidt krukker i vinduet? Så kan vi samtidigt få klaret arbejdsløsheden, for det vil nok tage en rum tid og kræve en stor arbejdsindsats.

Ganske vist har jeg ikke selv problemet med forædte bambier, men jeg har også hegnet hele min lille have ind med hegn i 1,80 højde. Vel er de også farlige i trafikken (jeg har faktisk selv fået smadret fronten på min bil af rådyr), men det er lastvognschauffører og en hel del andre tobenede også. Dem skyder vi ikke, fordi de ikke kan finde ud af at dreje til højre eller køre promillefrit.

Nå, nu skal jeg nok komme ned fra sæbekassen og spare lidt på pegefingerviften.

Tak for søde billeder!

Lise Sørensen sagde ...

Hvor er du heldig at have så smukke dyr lige udenfor døren.At du kan komme så tæt på dem må enten skyldes et supergodt kamera eller en god evne til at snige sig ind på " byttet"
De ser glade og tilfredse ud med det traktement du har sat frem.
Skønt at du værdsætter naturen og dens skabninger.
Hilsen og god aften til dig!
Lise

Mette Schmidt sagde ...

Hej Mathias. Smukke smukke billeder. Historien er som taget ud af min have. Så jeg ved lige hvad du mener. Kh Mette

Fru Friis sagde ...

De er så smukke og skønne at kigge på.... Men det er okay at de bliver ude i den vilde natur :)

Min Grønne Verden sagde ...

Ikke noget med blod på samvittigheden Mathias, du må ud og forhøje hegnet ;0) SORRY
God aften
Mange hilsner
Anita

Elin sagde ...

Rådyr har vi mange af her, og jeg har prøvet alle kendte husråd uden at finde noget der hjælper i længere tid. Vi er glade for dyrene, de kommer her hver dag og spiser lidt af fuglefoderet. Vi spiser også dyrekød, får leveret 2-3 dyr årligt af vores ven, jægeren. Vi skyder selv kun fasaner :-)

Men i år vil jeg gerne have roser igen, så jeg har udtænkt nye kneb!
I mit store bed med Ingrid Bergmann Roser vil jeg prøve at sætte høje, kraftige grangrene ned, helt tæt og så de er højere end rosenplanterne. Rådyrene æder kun i bedet tidligt i foråret når skud og knopper er helt friske, det er også fordi der på den tid er knaphed på føde ude i mark og skov, så lokker haverne mere. Jeg har en forventning om at det er en god metode, da dyrene sikkert ikke bryder sig om at stikke deres søde, bløde Bambi-snuder ind i en stikkende gren :-)

Og så er gran da også kønt at se på og vil klæde rosernes grønne løv! Ihvertfald kønnere og mere velduftende end alle de andre ting jeg har prøvet i årenes løb: Fåreuld, menneskehår, sølvpapirvifter, hjortetaksolie . . . uden det virkede i længere tid.
Jeg vil bruge Normannsgran, den holder længst! Nå, ups det blev en lang kommentar, men jeg bliver også helt ophidset ved tanken om afbidte roser! Tror jeg lige vil skrive videre på min egen blog, jeg har også råd mod rådyr der æder klatreroser! God torsdag til dig!

Vild med have sagde ...

Vi har været igennem det samme her. Fra
"Nåh, hvor er de søde" over
"De er jo ikke til at jage væk" til
"Lad os tage et jagttegn og få suppleret grønsagerne med noget kød."
Og én der sagde "Ha ha det må I slet ikke."

Mathias Emil sagde ...

Kære Alle,
Tak for jeres kommentarer og små anekdoter. Jeg synes det er vældig sjovt og dejligt at I har lyst til at dele så meget her på bloggen - og jeg kan forstå at der er delte meninger om, hvor søde rådyr er. Selv synes jeg selvfølgelig de er kære og kunne aldrig finde på at skyde dem. Men som flere af jer også skriver, så er det altså bittert når tulipaner og roser bliver ædt. Jeg må ud og investere i mere hegn.
Tak fordi I følger med! Det er en daglig glæde for mig at være fælles med jer om haven og blogverdenen. Vi ses online!

Ege sagde ...

Jamen det er jo Stylterotter du har fået ;-)
De kan kun holdes væk ved at ha en hund , gerne en bette Terrie
Ps flotte billeder