søndag den 20. januar 2013

Hvem kan leve uden?

I disse dage bruger jeg en del tid på at lege internet, postordre og nethandel - vi er ved at bestille frø og jeg har måtte sande, at nettet er en jungle! Ofte sidder jeg og river mig i håret, for jeg er vitterlig ingen nethaj eller for den sags skyld teknisk. Men det går jo nok alligevel. Så længe vi kan se skiltene `læg i kurv´ og `køb´ må alt være i skønneste orden.



Her til aften er jeg stødt på særligt to virkelige `darlings´ jeg ikke kan leve uden. Den første I ser er den smukke fingerbøl Digitalis grandiflora, der ud over at være en staude også har det kæmpe fortrin, at den er grøn. Jeg er vild med gul-grønne blomster, da jeg synes de bidrager til bedet og helheden med en egen stemning af mystik, noget moderne og enkelt.


Den næste plante jeg vil introducere jer for, er den smukke solhat der hedder `Green Wizard´ Rudbeckia occidentalis. Den er også grøn på den mest friske, næsten giftige måde. Måske kender I den allerede - hvis ikke synes jeg I skal købe den og så den med det samme. Den er da helt uimodståelig.


Jeg har købt mine frø hos Tine, der er indehaver af frøbutikken Albinus Frø.

4 kommentarer:

Esther sagde ...

jeg holder mig - endnu da - tilbage med at købe frø.
Ikke fordi lysten ikke er der, men fordi jeg vil til havemessen i Malmø om 1½ måned og så køber jeg nok mine frø der.

Har nærmest slugt Impectas frøkatalog, men ser ingen grund til at skulle betale 100,- i porto (det er jo flere poser frø!), så vil jeg hellere selv slæbe dem hjem :D

Nette sagde ...

Kære Mathias

Lækre planter du disker op med. Det med Malmö er afgjort noget også jeg måske skulle overveje. Hmmmmm..... du siger noget.

Fru Friis sagde ...

Den smukke Grandiflora købte jeg sidste år (som plante), syntes dog ikke den blev så "vældi'". Måske den lige skulle sunde sig, så den i år bliver fantastisk... ;o)

grethe pedersen sagde ...

Min digitalis grandiflore kom kun med vældige flotte blade og en enkelt blomster ranke så i år forventer jeg mig rigtig meget...har tænkt det samme som fru friis.måske der en forklaring på det.
tillykke mathias for den er flot og giver ro i haven..
Hilsen Grethe