søndag den 20. januar 2013

Hvem tager køkkentjansen?

Mange af de søde gutter og gutinder jeg kender, gider ikke gå i køkkenet. Det synes jeg ærligtalt er en træls indstilling - så jeg har det selvfølgelig på samme måde selv. Hverdagsmad og `mad på tyve minutter´ interesserer mig overhoved ikke. Når jeg går i køkkenet vil jeg gerne lave noget ordentligt. Så gør vi os umage, hygger med det og har det dejligt så længe.



Forleden lavede jeg tre store bradepande-pizzaer der var mindst fem centimerer høje! Det var fantastisk og der blev ikke sparet på hverken bacon eller cocktailpølser. Nuvel behøver hovedingrediensen i en ret ikke være bacon for at det er lækkert, så her i huset bliver der også blandet sprøde kål-salater i stor stil.



Lige for tiden har vi det ekstra dejligt i køkkenet, da lækre hyacinter og et par primula spreder duft og stemning. De havde også minipåskeliljer på tilbud i Netto, så de pynter ligeledes.



Jeg håber I hygger jer ude i jeres egne køkkener og at I får lavet en masse dejlig mad. Vi skal alle have det godt, synes jeg. Bare vi ikke glemmer at hjælpe andre og sørge for at også de har det godt. Det er mit nytårsforsæt. Hav en rigtig dejlig søndag!

4 kommentarer:

Tulle sagde ...

Dejligt med forårsstemning i køkkenet, og så vil man jo også gerne være derude, og når man nu er der, kan man jo lige så godt lave ordentlig mad også! Maden smager bare bedre når der er lagt kærlighed i den.

Bente Lund sagde ...

Det hjælper altid på humøret, når der kommer lidt forår i vinduerne, vi har brug for noget smukt at se på...og dufte til:-)

Jette sagde ...

Hej Mathias Emil.Skønne billeder af dine blomstrende vindueskarme.Dejligt at have noget smukt at kigge på.
Også dejligt at lave god mad når vennerne kommer på besøg.Har lige lavet "mormormad" tarteletter-hjemmelavet hønsekødssuppe og citronfromage.Og der var ikke et øje tørt.God søndag til dig Jette

Annette Lund Andersen - Eventyr Haver sagde ...

Det er altid dejligt at være i køkkenet og lave mad, uanset om det er til hverdag eller fest. For at gøre sin hverdagsmad til en fest gør det også mere dejligt at spise den efterfølgende.

Lyder som nogle rigtig lækre pizzaer du fik lavet.

Skønne blomster i vinduet giver lige hverdags glæden en på opleveren her i en kold og vinterhvid januar.

Havehilsen
Annette