fredag den 11. januar 2013

Jeg elsker bløde pakker ...

... og især når de er fra en man holder af! Se engang hvad posten har været med - en lækker sweater. Det er min kære svigermor der har strikket den til mig og hvor er den flot. Jeg kender ingen der kan strikke som hun, tjek engang mønstrene! Jeg aner ikke hvordan hun gør det, jeg kan kun strikke i haven.


Trøjen er lige så flot udenpå som indeni og der er en hel labyrint af små tråde og mønstre på bagsiden også. Imponerende. Kan man overhoved købe sig til sådan noget i vore dage? Jeg tror det ikke.


Når jeg skriver, at jeg kun kan strikke i haven, tænker jeg selvfølgelig på at strikke bede og beplantninger sammen. Det er min favoritbeskæftigelse! Jeg gætter på, at det er lige så spændende at se, hvad man kan få ud af et nøgle garn, som ud af en bunke planter. Vi ses i haven - nu skal jeg nok holde varmen. Tak til svigermor Jette, hun ved at bløde pakker er de bedste.


3 kommentarer:

Jytte sagde ...

Hvor er hun dygtig din svigermor, både strikketeknisk og æstetisk, så til lykke med din nye sweater. 'It is heirloom', som en angelsakser ville sige.
Og ja, man kan godt købe en håndstrikket sweater af den slags, men så skal man virkelig til lommerne.
Min nabo Tom, som hedt ønsker sig en Farir Isle sweater, han har set hos en herreekviperingshandler i København, har fortalt mig, at den koster 6.000 kr. Nej! Der er ikke et nul for meget! sekstusind! Det syntes han var for meget, så nu skal jeg i gang med strikkepindene til gengæld for al den computerassistance, han beredvilligt yder mig, når det går i fisk for mig.
Happy Knitting
Jytte
www.danishknitdesign.com

P.S. Vi strikker også i begrænset omfang for vore kunder i DanishKnitDesign - men ikke til 6000 kr.!

Bettina Bäck sagde ...

Superfin! Oj, oj, får trassliga nerver bara av att titta på det vackra mönstret. En rät och en avig är ungefär vad jag klarar ... :-)

Frk. Anemone sagde ...

Ej, hvor er den FLOT. Det er tydeligt at din svigermor er en øvet strikker, pas godt på hende :)