mandag den 28. januar 2013

Jeg kan slet ikke lade være ...

... med at pynte op og pynte ned. Begrænsningens kunst er svær, synes jeg og når nu tingene alligevel står og roder, hvorfor så ikke arrangere det, så det ser lidt fikst ud? I dag har jeg sat blus under vores fire piner.



De jeg var lille kan jeg huske, at jeg simpelthen var bange for dem. Pinerne altså, ikke ilden. Jeg har vist alle dage været lidt af en pyroman. Engang brændte jeg vores sofabord af - inde i stuen!



Hver dag skal være en fest og man bliver da glad, når der er noget kønt at kigge på. Her i skoven svælger vi stadig i hyacinter, så de er selvfølgelig til stede allevegne. En nyt idé fra min side var, da jeg for et par dage siden fandt på at male gamle flasker.



De blå flasker på billedet er altså hjemmelavede og hvor er de nemme. Karaflerne har jeg købt i genbrugsbutikken for blot et par kroner stykket, plottet lidt maling sammen og kastet det rundt indeni. Da malingen var tør lakerede jeg flaskerne og nu skulle de være `vandtætte´. Når vejret er til det, vil jeg smide dem ud i drivhuset. Så kan de der pynte og skabe stemning med en masse blomster i samme farver.


Jeg håber at I hygger hjemme i jeres egne stuer og at I har haft en dejlig weekend. Lige nu sidder jeg og er ved at forfattere en anmeldelse af Claus Dalbys seneste bog `Vis mig dit drivhus´. Vi ses på bloggen!

5 kommentarer:

Esther sagde ...

Smart ide; at male flaskerne.. Hvad slags maling har du brugt? Glasmaling og -lak?

Spørger fordi jeg har et par vinflasker, som da godt kunne bruges som pynt, hvis de havde en anden farve :)

Mathias Emil sagde ...

Kære Esther,
Jeg har blot brugt det billigste akrylmaling fra Søstrene Grene, lakken har jeg købt i Panduro Hobby og er på sprayflaske. Smart. God fornøjelse med projektet.

Charlotte sagde ...

Ej hvor er flaskerne bare fine!!

Esther sagde ...

Tak for oplysningerne :) Har vinterferie i uge 8 - må se om jeg husker at gøre det der...foruden de mange andre ting, jeg har planlagt i den uge :)

Kirsten Miran sagde ...

Hej Mathias
Super fin ide med de farvede flasker, de ligner designervaser. Jeg vil da bestemt prøve at gøre dig kunsten efter.
Fine opstillinger du har lavet.
De bedste hilsener
Kirsten