onsdag den 2. januar 2013

Jeg vil lade lyset brænde

Selvom julen er vel ovre og helligtrekonger ligger lige om hjørnet, det meste julepynt er tyret i kasser og nisserne sendt vel hen hvor peberet gror - ja, så vil jeg stadig holde mit lys tændt og lave en hyggelig stemning med ild, bål og brand.


Forleden var vi så heldige, at et par lyshuse fra Kähler dumpede ind ad døren. Måske er de lige vel meget oppe i tiden, men jeg kan så godt lide noget med lys i. Der må ligge en lille pyroman gemt i mig, for alt der kan stoppes et lys og lidt ild ned i, bliver sat i flammer.


Op mod det gamle spejl synes jeg de to keramikhuse gør sig godt. Det er i øvrigt gammelt, jeg fandt det engang i en genbrugsbutik og gav blot få kroner for det. Herligt er det at blande nyt og gammelt.


Udenfor har solen i dag skinnet, al sne er længe væk og snart kravler vintergækker, erantis og krokus op ad jorden. Det er en herlig tid vi går i møde - før vi får set os om er det maj og snart igen Sankt Hans.


Nu blev tiden inde til at ønske Godt Nytår, for det har jeg vist ikke fået sagt. Jeg lover at vende stærkt tilbage i det nye år, med en masse indlæg. Vi ses på bloggen! Jeg lader lyset brænde så længe ...

4 kommentarer:

Nette sagde ...

Smukt og hyggeligt. Gælder om at glæde sig over slige ting :0)

Susanne sagde ...

De er så fine og søde de små lyshuse fra Kähler og de ser da rigtig hyggelige ud hos dig :-)
Tak - du ønskes også et godt nytår :)

Fru Skipper sagde ...

Godt nytår hos dig og de flotte huse!
Lotte

Nana, Drømmehaven sagde ...

Tak og i lige måde!