søndag den 6. januar 2013

Jeg vil også være med!

Længe og nok har jeg snart hørt om jeres skræmmekampagner og `øjebæ kavalkader´. Derfor giver jeg mig nu, som et lille pattebarn, resolut til at vræle "jeg vil også være med!" - for I skal ikke tro, at vi ikke også her i skoven har noget grimt at byde på. Vi har masser! I bunkevis af gammelt haveaffald, flere år gamle juletræer, rodede planteborde, plastik, frostsprængte krukker og jeg kunne blive ved.




Dejligt er det at få luft og som I ser er ingen have perfekt. Vores er i særlig grad ikke og vil aldrig blive det, for herligt er det med lidt rod og svineri. Et af mine yndlingsdyr er da også vores lille, lyserøde nationaldyr - ham vi alle har spist i julen som skinke, frikadeller og flæskesteg. Hr. Gris. Eller det er måske i virkeligheden hans kone vi har sat tænderne i, for orne smager vist rigtignok lidt rigeligt af mandfolk. Jeg ved det ikke.




Det er dejligt at svine - faktisk elsker jeg ligesom grisen at rode rundt nede i jordhøjde, med skidt og bras til langt op over albuerne, grus i håret og ofte en smule kompost imellem tænderne! Jeg tror vi kender til det allesammen. Det med at svine, rode og regere.




Tak fordi I gad se med og `grisse´ sammen med mig. Gider nogen række mig en tandstik? Jeg tror at jeg har lidt ... trøffel (?) siddende.





11 kommentarer:

Overgartneren sagde ...

Fantastisk - uanset hvor meget umage du gør dig for at vise øjenbæ, så er dine billeder stadig lige skarpe og perfekt belyst ;o)
Håber ikke det blir en ny dille for dig, nu havde vi lige vænnet os til at se skønhed og det forlanger vi at få igen... ;o)
Mellem os sagt, 'Det faen'me i orden, du!'
Hav en fantastisk mandag - imorgen altså!!!
Kram Vibeke

Høneballehaven sagde ...

Godt Mathias Emil
Ud med det :) flotte billeder af øjenbæer. Også kalde augen puh, tror nok det var sådan det blev stavet.
Hilsen Lisbeth

Linda Irving sagde ...

Fantastisk Mathias Emil..herlige billeder fra din lille grisesti i skoven..;-)
Værsko..her er en tanstik..du skal lige bruge den ende der ikke er knækket..den anden ende brugte jeg.

Stort smil fra Linda

Vigdis sagde ...

Hei Mathias! har oppdaget bloggen din i dag og hygget meg med den!

Jytte sagde ...

Altså Mathias Emil!
Jeg synes, at det er noget pjat med det øjenbæ. Det må da være muligt at billedkommunikere uden at udstille noget rod (som vi jo godt ved, at vi allesammen har) og pretentiøs selviscenesættelse. Det sidste plejer da at lykkes meget godt for dig, så send noget mere af det, please!
Happy Gardening
og godt nytår
Jytte
www.danishknitdesign.com

Anonym sagde ...

Ikke bestået!
(Helt almindelige have-vinterfotos)

Mette:-)

Alice´s Eventyrland sagde ...

Kære Mathias Emil
Jeg elsker også at klø på, med jord til albuerne og på knæene, men ville dog ønske jeg var mere forudsigende så jeg huskede at skifte tøj først.
Billederne her er da ren gartner-poesi, jeg får ihvertfald mange historier ud af billederne! :-)
Med ønske om en god uge herfra.
Alice

Fru Friis sagde ...

Dejlige billeder fra en have som kører derudaf, og velkommen i klubben af uperfekte, helt almindelige hyggelige havebloggere... :)

Anonym sagde ...

Kære Mathias Emil !
Vent ikke for længe med at skrive havebøger.Du er stadig ung udi haveudvikling.Så lad dig ikke ødelægge af for megen indflydelse andetsteds fra.Netop din måde at skrive på ,er kun forbeholdt de få og din kærlighed til haven er helt unik.Du vil helt bestemt kunne få flere til at syntes om havearbejde.Danske hus og havefolk har brug for nye ukompliserede havebøger så de kan få noget af den haveglæde som du har så rigeligt af.God arbejdslyst.
Venligst Birgit Nouri.

Jette sagde ...

Hej Mathias Emil.Kan kun tilslutte mig de andres ord.Vi har alle sådanne "øjebæ" i vores haver.Fint at du tør vise det.Men vil da stadig gerne se alle din smukke indlæg.God dag her fra mig Jette

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Hej Mathias.
Det der er ikke rigtig øjenbæ, nærmere et billede på årstiden :-)
De viser at foråret er lige om hjørnet. Juletræerne kan blive fantastisk påskepynt, så de er gode at have på lager :-)
K.H. Anette fra Fru Pedersens have