torsdag den 17. januar 2013

Knap så blodigt

Dagens indlæg handler hverken om pelsede kræ, rovmord eller skydevåben. I dag vil jeg vise jer noget ganske feminint, velduftende og indendørs-hyggeligt. Det skal endnu en gang handle om vores vindueskarme.




Jeg synes det er så hyggeligt at have lidt kønt i vindueskarmene på denne årstid og da vi alligevel har en del meter at gøre godt med, hvorfor så ikke udnytte pladsen? I dag har jeg fundet min mormors gamle kaffekande og sukkerskål frem. Dejligt er det at kunne mindes sine kære igennem små klenodier og arvestykker.




I dagens anledning er der suppleret med en mængde hyacinter, en azalea og to gule primula. Ganske uhøjtideligt synes jeg og samtidig uhyre romantisk. Jeg er da også en romantisk sjæl og hvorfor gå og putte sig med det, når muligheden for at leve det ud ligger lige for? En primula koster blot få kroner i supermarkedet - så jeg hopper altid i med begge ben!




Nu blev jeg helt kaffetørstig. Klik på billederne og se dem i stort format - så henter jeg en kop kaffe imens.




7 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Tak for synet af din vindueskarm, det ser fint ud. Til gengæld viser jeg lidt senere mine nyindkøb til vindueskarmen..
Hilsen
Lisbeth

Nette sagde ...

Hvor helt igennem smukt og hyggeligt. Jeg får helt lyst til en kop te!

Nana, Drømmehaven sagde ...

Ja, jeg holder også forår i vindueskarmene. Der ser vældig hyggeligt ud hos jer :-)

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Sikke dejligt det må dufte i jeres stue, med de skønne forårsblomster. Fine billeder af blomster og arvestykker :-)
K.H. Anette fra Fru Pedersens have

Linda Irving sagde ...

Ja så gjorde du det lige igen 1 2 3
blander lige lidt af mormors porcelæn med et par billege blomster fra supermarkedet.
Og VUPTI så ligner det en million.
Havde jeg prøve at lave det samme så var det kommet til at ligne noget der var løgn.
Hold fast du er dygtig, og det talent må du love at udvikle og give næring. Så når jeg bliver en gammel dame kan jeg blive stolt af dig og sidde og prale af dig i min gyngestol..Ham var vi med til at finde inde på Bloggerne.

Stort smil til Dig Mathias Emil

Mette Schmidt sagde ...

Hvor ser det dejlig ud, jeg kan næsten dufte det. Jeg har fyldt Mormors gamke terrin med hyacinter i en smuk lys pink farve. Dejligt at hendes ting kommer til ære og værdighed. God weekend søde Mathias. Nyder din hyggelige og smukke blog.

Mathias Emil sagde ...

Hej piger,
Tak for jeres kommentarer. Dejligt er det altid med ros og jeg må indrømme at jeg gang på gang bliver utrolig smigret.
Kære Mette - hvor er det dejligt at du er tilbage i kommentarfeltet. Jeg er sikker på at det ser både smukt og romantisk ud hjemme i jeres stue. Det er så dejligt når klenodier og arvestykker får lov til at leve videre.