lørdag den 23. februar 2013

En heldig kartoffel

De sidste par dage er simpelthen fløjet afsted. Kender I det? Man har det dejligt og venner og familie optager meget tid. På jobbet kører alting på skinner og når man kommer hjem efter en lang dag fuld af positive oplevelser og nye indtryk, orker man ikke meget.


Dagen i dag har jeg brugt sammen med en kær veninde og den stod i shoppingens tegn. Vi har vadet Odense tynd og har finkæmmet hele bymidten for nye tekstiler, smart boligtilbehør og nye forårsfriske tendenser.


Mine aftener har jeg brugt på god mad, samtale, lækker vin og spil. Det er dejligt at leve og i virkeligheden burde man skamme sig lidt over at være så gennemlykkelig. Heldig er jeg tilmed også - så den er helt gal med mig. Der er ingen retfærdighed til.



Se engang her, hvad jeg har fundet rundt omkring i genbrugsbutikker. En hel bunke gamle udgaver af Haven, samt flere bøger om blomsterdekorationer. Det er virkelig utroligt hvad folk giver væk og jeg tager blot imod med kyshånd og støtter samtidig en god sag - runder i øvrigt gerne op.


Hav en rigtig dejlig weekend. Her i skoven skal der studeres gamle haveblade - fra dengang journalistik blev taget alvorligt og billedtekster ikke var alt der udgjorde et magasin.

12 kommentarer:

Henrik sagde ...

Det er vist godt at vinteren ikke lige er slut endnu, og der stadig er mange gode lange mørke aftener med alt det læsestof du får raget til dig. Vigtigt, læs, studér, læs igen og så praktik, på den måde undgåes nogle at de mest kritiske fejl. Resten hører til udviklingsprocessen.
Venligst
Henrik

Nette sagde ...

Hvor ER det godt, at du påskønner hvad du har og kigger efter alt det positive. Hvis man påskønner livets forkælelse, tror jeg, at man er åben og bevidst. Håber du får læst noget af al det, du har hjembragt.

Bettina Bäck sagde ...

Kom på mig själv med att nästan dyka in i datorskärmen för att få se mer av det färgglada glaset du har i bakgrunden på bilden. Härligt!

Anonym sagde ...

Du er ung.Masser af tid også tid
til fejl.Det er som bekendt dem
man lærer af.Og hvem siger at fejl
ikke kan være positve og give nye
muligheder.

Blomsterhatten sagde ...

Tillykke med dine fine fund. Kunne da være man skulle unde sig selv og kigge der( Genbrugsbutikker) efter fine haveting..

Claus Dalby sagde ...

Kære Mathias - din posivitet smitter. Godt at du 'findes' her i cyberspace.

Selv om bøger og magasiner har nogle år på bagen, kan de fint indeholde mange gode oplysninger. Jeg er også selv den glade indehaver af mange af de gamle numre af 'Haven', og her er meget godt at hente.

grethe pedersen sagde ...

Tillykke med det gode fund..
god søndag med forhåbentlig masser af inspiration.

Kirsten Miran sagde ...

Hej Mathias
Hvor har du fundet mange lækre ting.
Du kan glæde dig til Berings Blomsterverden. Den er bare dejlig at læse.
God ide med at aflægge genbrugsbutikker og loppemarkeder et visit i ny og næ. Der er næsten altid gode ting at finde.
De bedste hilsener
Kirsten

Maria Christensen sagde ...

Ja engang imellem er man heldig - fortsæt succesen!

God søndag

Maria

Mathias Emil sagde ...

Kære alle - tak for jeres positive kommentarer. Jeg har selvfølgelig læst dem alle flere gange. Også mange tak for, at I altid giver mig noget at tænke over. Uden jer i kommentarfeltet ville det være ganske ensomt at skrive blog!

Kristina sagde ...

Pragtfuld positiv energi og glade indlæg, Emil!
Sjovt nok, jeg har lige afsluttet to uger med AMU blomsterbindingskursus i Odense, og nu går jeg og leder efter alle de bøger du lige har købt :)

Kram fra Kristina om alt.

Kristina sagde ...

Pragtfuld positiv energi og glade indlæg, Emil!
Sjovt nok, jeg har lige afsluttet to uger med AMU blomsterbindingskursus i Odense, og nu går jeg og leder efter alle de bøger du lige har købt :)

Kram fra Kristina om alt.