fredag den 1. februar 2013

En sikker investering

For et par år siden skulle man ikke slippe mig løs i et stormagasin. Jeg indrømmer det gerne - jeg har været shopaholic! Det er jeg ikke længere, men har vist stadig en snert. I dag vil jeg dele lidt af mine frøindkøb med jer. Ikke dem allesammen, for jeg vil også have noget at vise frem til sommer.



Da jeg startede med bloggen her, var det faktisk min hensigt at vise lidt om, hvordan man leger have for en 10´er. Det med ti kroner holder nu ikke helt, for selvom en pose frø koster blot få kroner, koster ti poser altså det tidobbelte. Det er vist logik for burhøns. Alligevel har jeg haft gang i det slemme - så nu håber jeg ikke at mor læser med!



Sparegrisen er smadret, lommeulden søgt igennem med lup og min sidste tikrone har jeg brugt på eventyrlige dejligheder. Og ved I hvad? Det føles som at have en million i banken!


I år skal vi have alt det, der ikke fandtes i haven sidste år. Og det er en del! En masse forskellige lathyrus, snerler, ti slags solsikker og ikke mindst en ting jeg ikke tror I har. Soløje.



`Soløje´ hedder også Helianthemum Mutabile på latin. Det engelske navn på den jeg har købt er `Rock Rose´ - og hvor er den smuk. Kender I den? Særlig rocket er den ikke, men til gengæld noget så yndig.


En anden smuksak jeg fandt, er den plante der hedder `koralært´. Den er ny for mig, så jeg ved ikke om det er ukrudt i forklædning. Smuk er den ihvertfald og alle tyve kroner værd. Nu må vi se om den gider spire, for navnet siger måske en ting eller to om dens luner. Den hedder Hardenbergia violacea og skal koges før såning! 



Jeg vil holde inde. Stik ind forbi Bjarnes Frøhandel, hvis du ligesom mig er blevet fristet over evne. Det er en rigtig fin frøbutik på nettet og hos Bjarne får man virkelig noget for sine penge. Som I kan se på billederne, er der mange frø i hver pose. 

Hvid koralært

13 kommentarer:

Dorthe Jensen Bach sagde ...

Uhm, forventningens glæde. Skønne blomster i vente. Jeg glæder mig til at se resultatet til sommer.

Linda Irving sagde ...

Vi er vist nogle stykker der godt kunne lære at begrænse os når det gælder frøkøb...;-)
I dag har jeg været på planteskolen og købe frø til råhvide Tagetes, jeg havde da nær sat mig på halen da der skulle betales. 40 kr posen..gisp..så jeg syntes det lyder meget billigt med dem du har købt. (hvis din mor læser med.:-)

Og det var jo ikke kun Tagetes jeg købte til...

Nu vil jeg glæde mig til at se din have til sommer, den må blive helt vidunderlig med alle de blomster.

Birgitte sagde ...

Hej Mathias. Sikke nogle spændende indkøb du har gjort dig. Det var virkelig nogle interessante planter du har udvalgt. Jeg vil glæde mig rigtig meget til at følge med i dine såprojekter. Jeg så, at du også havde frø af rosenslynge, nu må jeg også ind forbi Bjarnes Frøhandel og se om man kan købe dem dér. De er så smukke.

Mathias Emil sagde ...

Kære Dorthe - jeg glæder mig bestemt også til at følge med på sidelinjen, når alting står i blomst i din have.
Kære Linda - det var dog voldsomt dyrt for en pose frø. Så fine steder handler jeg slet ikke. Du må love mig også at vise en pokkers masse billeder fra din have til sommer!
Kære Birgitte - shop endelig hos Bjarne. Jeg bestilte mine frø i går formiddags og de lå allerede i postkassen her til morgen. Det er da service!

Min Grønne Verden sagde ...

Hej Mathias
Ja du har da fået shoppet lidt af hvert men det er nogle fine ting/frø du har fundet.
Jeg vil fluks gå ind og kigge hos Bjarne, tak for tippet
God Weekend
mange hilsner
Anita

Lone sagde ...

Hold nu op - hvor er du ambitiøs, Mathias.
Skønt :-))

Jeg hepper på hvert et frø!
God weekend.

Nette sagde ...

Jeg skrev egentlig en lang kommentar i går aftes, som forsvandt, da jeg trykkede "send". Den korte version er, at jeg er mægtig spændt på, hvor du vil gøre af alle de skønne planter fra dit dejlige udvalg. Husk at varsko familien om, at der vil herske hektisk aktivitet i vindueskarmene i et par måneder :0)

Har du tænkt på, at hr. Dalby nok kommer med både, frø, løg og knolde i Bilka lige om lidt? Ja, lad dette være en advarsel.

Frøken Solhat sagde ...

....skønne køb Mathias......skønt at få renset ud i lommeulden :0) Soløje er helt fantastisk så den kan du godt glæde dig til...tro mig. En lille blomstrende minibusk med helt fantastisk smukke blomster der er rigtig blomstervillig på solskinsdage - har haft den i mange år ude i min pigstensbelægning foran huset og ville ikke være foruden ;0) Kan være lidt frostfølsom dog.

knus Dorthe

Susanne Irming/Susannes Blomster Cafe sagde ...

Når det gælder frø og planter, må man gerne 'forkøbe' sig ;O)

Jeg har også en plan om at så massevis af solsikke i år. Mon det kun er os to, eller er solsikke blevet 'trendy'?

Katinka Raabymagle sagde ...

Jamen er købetrangen ikke blot rettet mod havesager??? I så fald er du ikke alene. Min mands smånervøse trækninger når jeg tager på tøj/skoindkøb er nu intet at sammenligne med de ansigtsudtryk der fremkommer når jeg hvisker orden "planteskole";0)

Skøn weekend herfra
Katinka

Mathias Emil sagde ...

Kære Lone - ja, I må krydse fingre for mig. Det er ikke min stærke side at så, men jeg kan ikke lade være.
Kære Nette - jeg skal ihvertfald have fat i nogle af Claus´ georgineknolde. En hel bunke frø bliver det nok også til, men så udvider vi bare bedene... Igen!
Kære Solhat - jeg glæder mig og kan forstå at jeg hellere må dække den til for vinteren!
Kære Susanne - solsikker er bestemt blevet trendy synes jeg. Og så er de så herligt nemme. Her regner selv jeg med succes!
Kære Katinka - nye tekstiler er også i høj kurs hos mig. Skynd dig at hiv din mand med på planteskole, moderne mænd har godt af at blive udfordret lidt.

Lene sagde ...

Kære Mathias,
Det bliver spændende at følge dine så-anstrengelser.
For at det ikke skal gå helt galt med glødende dankort, skulle du - næste gang du bliver frøforelsket - lige kaste dine ønsker ud her i blogland. Vi er mange der gratis sender frø rundt i det ganske, danske land :)

Claus Dalby sagde ...

Kære mathias - forstår godt, at din mor er lidt nervøs. Kan nu se, at du har ind imellem har nogle af de meget svære, så hvis du får held med dem, har du bestemt bestået.