tirsdag den 12. februar 2013

Kommer tid kommer sted

Efterhånden synes jeg, at havefolket er godt i gang med at så og forspire. Den leg vil jeg også være med i og snart er det jo på høje tid at få sået sine stauder. Det tog jeg konsekvensen af forleden. Hunde koldt var det - men ikke desto mindre er jeg en sejlivet gartnerfyr og glæden ved at så og plante kan kun måles i mange plusgrader.


Det skal nok blive en dejlig, blomsterrig sommer til næste år. Måske blomstrer enkelte allerede denne sommer, men det ville nu være smånaivt at satse på det. Pyt tænker vi - glæden, frodigheden og den fremragende blomsterrigdom er værd at vente på.


Desuden har vi investeret i et par kilo sommerblomstfrø, så der skal ingen undskyldninger være for ikke at holde en vulgær blomsterfest. Det bliver da forrygende - og selvom det måske nok er en både kold og småanstrengende opgave at lege frø, er det hele arbejdet værd.


Hvis I ikke kan læse mine kragetæer på mærkaterne, står der blandt andet akeleje, venusvogn, skabiose, kvan, stjerneskærm, betonie, baldrian, røllike, kørvel, stokrose, ridderspore, lobelia, digitalis og meget mere endnu.


Se for øvrigt vores oliventræer. Utroligt at de gider leve videre i det kolde vejr. Vi havde egentlig regnet med, at de ville sætte pelsen til - men det ser ud til, at de igen denne sommer har tænkt sig at blomstre, pynte og leve et dejligt liv blandt terrassernes øvrige potteplanter.

5 kommentarer:

Jette sagde ...

Hej Mathias Emil.Hold da helt op.Du er da gået helt i selv sving med frøsåningen.Det bliver da rigtigt spændende at se hvor meget der vil lykkes.Er også selv igang med såningen.....men der mangler meget endnu.Men jeg skal nok nå det.God dag Jette

Møllebakkehaven sagde ...

Jeg er som bekendt ikke selvsåer, så jeg misunder dig ikke... og så måske alligevel... jeg glæder mig til at se din blomstereksplosion i haven til sommer :o)

Held og lykke med det hele, og ha en go aften...

Linda Irving sagde ...

Det bliver jo ganske smuk blomsterhave du der får. Og hvor bliver det spændende at se når du får lavet alle de nye bede. Du kommer da til at kunne lave de smukkeste buketter.

Have hilsner fra Linda

Anonym sagde ...

Jeg ser dit billede af Skabiose frø. Er frøene inde i de viste skaller?
Det er vel ikke de visne skaller der er frø?

Mathias Emil sagde ...

Hej Anonyme,
Lige præcis - det er inde i de viste, hvide skaller, at frøet ligger :-)
Der er eét frø i hver...