onsdag den 20. februar 2013

Verdens smukkeste blomsterbutik

Det var egentlig ved et tilfælde, at jeg stødte på Martin Reinickes blomsterparadis og faktisk har jeg aldrig besøgt stedet i virkeligheden - men alligevel vil jeg råbe højt og bredt om, at jeg har fundet en af landets smukkeste blomsterbutikker.




I grunden er det sjældent, at jeg møder mennesker og steder der rammer min æstetik - og finder jeg endelig et sted, har de som regel meget hurtigt udsolgt.




Om jeg får råd til en dag, at rømme Martin Reinickes butik, skal stå uvist. Her får I ihvertfald et par øjebliksbilleder fra stedet. Dem har jeg i øvrigt ikke selv taget - de er herfra. En skøn blog, der med garanti vil fange mange af jer.




Stedet her ser da dejligt ud - og ganske uformelt. Det kan jeg godt lide. Et sted hvor drømme bliver udlevet, skønhed skabes og først og fremmest et sted, hvor frodigheden blomstrer. Glæden ved smukke ting og glade farver ikke mindst.


Besøg endelig Blomsterskurets hjemmeside. Og helt et skur, synes jeg ikke det er. For mig at se, er det et slot i forklædning. Et blomsterslot!




Man bliver da glad af sådanne billeder, ikke sandt? Her kan min egen blomsterpusher ikke følge med. Han bor i en samling faldefærdige trædrivhuse og sælger planter direkte fra pallerne.


4 kommentarer:

Jette sagde ...

Hej Mathias Emil:Sikke da en skøn blomster butik.Jeg elsker også at komme ind i dejlige butikker med et flor af smukke blomster og flotte opstillinger.Har lige være i Rødovre centret der har en meget flot butik....ærgeligt at jeg ikke fik taget nogle billeder derfra.Men jeg fik da købt den fineste lille krukke med vibeæg,som jeg lige har lavet et indlæg fra.God aften til dig Jette (mit lille gods)

Elin sagde ...

Intet kommer op på niveau med Tage Andersens butik & Galleri i Ny Adelgade!

Det er et sted jeg gerne gad smide nogle kroner - eller bare låne nogle ideer . . .
Håber du har været der?

Staudefeen sagde ...

Ja, det ser da helt fantastisk ud! Og sikke en flot hjemmeside - den er da anderledes :-)

Kh. Marlene

Bettina Bäck sagde ...

Men oj vad mysigt det ser ut! Förstår att det är ett favvoställe.