mandag den 4. marts 2013

Der er helte og der er gudinder

Det med have er for mennesker med følelser. For mennesker med en kreativ åre, kunstnerisk sjæl og for mennesker med æstetik, skønhed og mirakler inde på livet. Kender I Tasha Tudor? Hun er og var for mig en sand have-gudinde.




Hun var et menneske der levede den mest ultimative æstetik ud og for hende var den perfekte eventyrverden virkelighed. Det er store ord, men ikke desto mindre sande.



Nuvel kendte jeg ikke den berømte eventyrinde personligt, men er blevet fuldstændig bjergtaget af hendes verden, eventyr og ikke mindst den måde hun lavede have på.



I dag er hun desværre gået bort, men hendes fantastiske illustrationer og ikke mindst haven består. Og hvilken have!



For et par år siden købte jeg bogen ´Tasha Tudors have´ og som ved et trylleslag var jeg bjergtaget. Det bliver i øvrigt alle, der har læst og holdt bogen i hånden.





Ingen har som hun formået at skabe en sådan fuldstændig gennemført æstetisk verden omkring sig. Det er blot min ringe påstand - men ikke desto mindre er den sand. Vil I modsige mig?



Hun er min kære blomsterbedstemor og havde jeg muligheden for det, ville jeg give hende min udelte kærlighedserklæring. Det er nemlig sådan, at bliver man først præsenteret for hendes univers, er der ingen vej tilbage.




Se engang billederne her. Man kan da ikke andet end at blive fascineret og ikke mindst forelsket. 

12 kommentarer:

Alice´s Eventyrland sagde ...

Hvor er det smukt Mathias! Både hendes have og din hyldest til hende! Jeg har hørt navnet før, men kendte hende ikke, så jeg er dig evig taknemlig over at du præsenterer hende her! Der er sand magi i disse billeder! :)
Hav en rigtig dejlig uge!

hagen vår sagde ...

Hei! Nydelig presentasjon. Hun og hagen er et eventyr. Du kan finne henne på You Tube. Innlegget ditt om Anne Just er også kjempefint. Fortsett gjerne med å presentere dine heltinner.Ha en god kveld. Hilsen Anne

Vivi sagde ...

De billeder ser helt fortryllende ud :-)
Jeg må se at få fat i den bog !

Zep sagde ...

Kære Mathias.

Det bliver ikke mig, der siger dig imod :D

Hjerteligst

tanterne sagde ...

Hej Mathias Emil, du har en dejlig blog at gæste.

Jeg bliver nødt til at modsige dig en anelse. Novice betyder nybegynder - særligt i religiøse ordner.
Så den yderst talentfulde og erfarne Tasha Tudor er så absolut ingens novice.

Dale sagde ...

Please consider adding the feedburner widget to your blog so I can register for EMAIL UPDATES when you create a new posting.

Example of feedburner in use at:

http://tittistradgard.blogspot.se/

Thanks

Mathias Emil sagde ...

Kære Alice og Anne - godt at I synes om mine indlæg. Jeg vil straks gå på Youtube!
Kære jer - tak for jeres altid positive kommentarer. Nu har jeg rettet det - selvfølgelig er Tasha Tudor ingen novice! Det danske sprog I ved ... Jeg forsøger så godt jeg kan.

Helle sagde ...

Jeg læste selv bogen sidste vinter og forelskede mig også i både kvinden og haven........sikken en hengivenhed.
Kh Helle

tanterne sagde ...

Det er et skønt ord du lavede til erstatning; Blomsterbedstemor.

Nette sagde ...

Kære Mathias

Jeg forstår til fulde din begejstring for Tasha. En havenabo gav mig hendes navn i foråret 2011. Jeg googlede hende. Fandt en Youtube video og ....... var HELT OG ALDELES SOLGT. Jeg kunne ikke få nok. Den 19. april lavede jeg et indlæg på min blog om hende og var parat til at købe bogen om hende på Amazon.com, da en vis hr. Dalby råbte STOP, for han var netop ved at udgive bogen på dansk. Jeg har lagt et link ind på min blog fra 19. april, som jeg på det kraftigste vil anbefale dig at se.

Desværre er Tasha borte, og desværre var der slåskamp i hendes familie om arven. Men du har helt ret. Hun er en af de mennesker, som jeg meget gerne ville have mødt. På samme måde som jeg er ærgerlig over, at jeg f.eks. aldrig mødte Anne Just. Jeg blev havetosset sent i livet. Glæd du dig over, at du har fundet havelivet tidligt :-)

Suzette Larsen sagde ...

Hej Mathias,
jeg har netop læst bogen om hendes have. jeg var meget forundret og fascineret. og selvfølgelig bjergtaget af hendes have, som er ganske fantastisk. da jeg havde læst den, var jeg nysgerrig p å hende som menneske, googlede hende og fandt ud af en hel del. Bl.a. At et af hendes fire børn fortalte, at hun faktisk levede i sin helt egen verden, en verden, der er i følge barnet, netop var en drømmeverden. Fx måtte hendes døtre ikke klippe håret, de måtte heller ikke gå i bukser. Og tre af børnene tog afstand fra hende i deres voksne liv. Og da jeg kiggede i hendes bog, blev jeg ved eftertanke noget skræmt over den konsekvens, hun udviser. Fx hendes tøj, i mange år det samme, altid den lange bomuldskjole, altid tørklædet om halsen, ja - alt kunne passe til een mange år tidligere. Og der er ikke en eneste gang, hun møder dit blik. altid denne mystik. hun kigger vist skråt ned på ALLE billeder. Det giver mig et fanatisk indtryk og mine alarmklokker ringer. jeg fornemmer, at hun kun virkelig så sin egen verden.
Mange havehilsner
Suzette

Mathias Emil sagde ...

Kære Nette - vi er uden tvivl mange der er glade for, at Tasha Tudors Have udkom på dansk. Jeg må give dig ret i, at det der findes på nettet om hende er virkelig inspirerende.
Kære Suzette - det er nogle meget interessante betragtninger du har. Tusinde tak for at du deler dem herinde. Jeg tror at du har meget ret - hun var jo også kunstner. Sådanne sjæle er ofte noget aparte og plagede. At hun var fanatisk tror jeg nu også - men det gør ikke hendes have mindre bjergtagende.