lørdag den 9. marts 2013

Det var vist det

Nu tænker I nok, at det rabler for mig - men netop nu slog det mig, at vinteren er forbi. Det er da i grunden lidt trist og mærkeligt at vejret sådan helt selv finder ud af, at dreje på knappen og stille om på forår.




Tænk sig hvor smukt og dejligt det var med al sneen. Den kønne, hvide sne der virkede som photoshop og fortryllede selv den mest røv syge have. I dag er vores have trist og kedeligt grøn. Så er det lige før, at jeg savner sneen!



Heldigvis er jeg ikke typen der dvæler ved dagene der var - så skuer jeg meget hellere fremad. Foråret er jo en fortryllende tid. Det varer blot en rum tid, før vi kan se det. Under jorden ved vi at tulipaner, påskeliljer og en masse andet guf ligger og venter ...




... men hvorfor kommer det så ikke op? Utålmodig bliver man og faktisk greb jeg mig selv i, den anden dag at pille og kradse omkring tulipanerne, for at se hvordan og hvorledes dernede i jorden. Sikken særling!


4 kommentarer:

Susanne sagde ...

Meget smukke billeder. Selv om det ser koldt ud og vi trænger til forår og varme...

Nette sagde ...

Kære Mathias

Jeg kommer helt til at fryse. Hvis du læser langtidsprognosen fra DMI, vil du opdage, at vi tilsyneladende får et koldere forår end gennemsnitligt. Sneen er smuk, men jeg er nu glad for den er væk nu.

lene warberg mehlby sagde ...

Hej Mathias. En skøn blog du har og meget inspirerende. Nogle helt fantastiske billeder du tager. Du har dælme sans for det. Glæder mig til at følge din blog og få inspiration og glæde af dine kreative ideer og gode tips. Kh Lene - Toftekær.

Mathias Emil sagde ...

Kære Susanne og Nette - ja, for pokker hvor er det blevet koldt. Forleden sad jeg ude på terrasen og såede sommerblomster i bare skjorteærmer. I dag må selv juleroserne bøje nakken.
Kære Lene - fedt at du fandt bloggen! Jeg er rigtig glad for, at du finder den læseværdig.