søndag den 17. marts 2013

I poesiens fodspor

Jeg kender en fyr der hedder Novalis. Eller - faktisk hedder han ikke rigtig Novalis, men Georg Phillip Friederich Leopold Freiherr von Hardenberg. Nu tænker I nok, at han er en frygtelig blærerøv med så langt et navn ...



... men det passer faktisk ikke. Snarere var han en trist teenager med hang til romantiske digte og blå blomster. Novalis var digter - en romantisk type der sværmede omkring poesiens ideal. Den blå blomst.



Novalis var ellers ud af en flink familie, studerede flittigt i skolen og blev i 1796 trolovet med en yndig ung pige, ved navn Sophie. Desværre gik det dog sådan, at hans blot femtenårige kæreste døde.



Stærkt præget at hendes død, kastede han sin kærlighed på endnu en ung pige - men samtidig følte han sig draget mod mystiske og teosofiske studier. Et noget tvivlsomt karrierevalg.



Dog endnu romantiker, forsøger han at sammensmelte livsformål, poesi, videnskab, religion, realitet og idealitet i sin digtning. Han bliver den mest yderliggående af den romantiske skole ...



... og hans digtning lider under det. På trods af dårligdomme, hysteri og en fanatisk livsanskuelse, lykkedes det alligevel for ham at fremvise virkelige blomster i sin digtning. I dag står den blå blomst således som et universelt symbol på romantikken, takket være ham.



Det er spændende at læse om Novalis´ sygelige overspændthed og fantastiske ubegribelighed. Altid i udkanten af den udefinerbare blå blomst. Synd at han med sin uforståelighed og dunkle væsen aldrig fik forklaret hvad poesiens blå blomst er.



I dag er Novalis nattens, den mystiske dybe nats erklærede digter - og et bekendskab værd. Jeg skulle hilse og sige, at poesiens blå blomst afspejler det evige og det himmelske. Hvilken blå er jeres yndling?


4 kommentarer:

Grundskylden sagde ...

Godt at du har fundet din version af Poesiens blå bloms. Den behøver vel ikke nødvendigvis at være ens for os alle?

Helle

Nette sagde ...

Kære Mathias

Jeg kendte ikke til Novalis, så jeg fik lært lidt i dag. Måske jeg skulle google ham?

Jeg deler ikke umiddelbart din begejstring for blå blomster. Dog findes der "blå" blomster, som mere er violette eller helt ovre i det lilla. Er det tilfældet er jeg helt til de blå. Det er svært at vælge. Roser er jeg tosset med, men klematis og wisteria er også dejlige. Jeg har en skov af violette hornvioler i en af mine vindueskarme i køkkenet disse dage. Med et lille måneskinsgult øje med sorte øjenvipper. Jeg er meget begejstret for dem.

TANTE GRØN sagde ...

Kære Mathias.

Et dejligt indlæg med skønne, skønne billeder. Jeg elsker også blå blomster, men har meget svært ved at sige, hvilken der er min yndling. Jeg har så mange blå kæledægger og jeg ville nødigt undvære een eneste af dem.

Skal vist til at læse lidt om ham Novalis. Han lyder som en interessant person.

De kærligste hilsner og tanker

Mathias Emil sagde ...

Kære Helle - vi skal alle have lov til, at fortolke som vi vil.
Kære Nette - jeg har netop selv investeret i en mindre skov, inspireret af dig og din.
Kære Tante Grøn - tak for ros. Min blå yndling er de blå hornvioler. Ihvertfald på denne årstid ...