tirsdag den 12. marts 2013

Jeg har været ved det slemme ...

Har I en teenager i huset, mener I sikkert ikke, at det værste de kan finde på er at købe frø per postordre. Men det gør min mor! Så hvis I lover ikke at fortælle hende om det, vil jeg vise jer lidt af det jeg har købt ...





Primært er det stauder jeg er gået efter, for det bliver simpelthen for dyrt og besværligt, hvis det hele skal være sommerblomster og derfor startes op hvert år.





Tanken om at noget kommer igen helt af sig selv, kan jeg enormt godt lide. Nok er staudefrø dyre og mange sikkert besværlige at så - men i år skal det være.





De fine frø har jeg købt ved Albinus Frø. I kender nok butikken hvis I er havegale ligesom jeg - men hvis ikke, synes jeg at I skal besøge Tines flotte frøbutik her.





Det er altså utroligt, at der kan komme så meget kønt ud af et lille frø. Sidste år såede jeg en masse fingerbøl Digitalis purpurea og jeg er virkelig spændt på at se, hvordan og hvorledes de har tænkt sig at blomstre.




14 kommentarer:

Frk. Anemone sagde ...

Åh, så skønne frø du har købt, mange fine ting, synes jeg. Jeg synes nu ikke du er så "slem" hvis de her frøposer er alt hvad du købte. Jeg kunne også tænke på værre ting en teenagesøn kunne finde på.

Glæder mig til at følge med i dit så-cirkus og til en masse billeder af planter i blomst, selvom nogle af dem først bliver til næste år.

Jeg hænger på...

Ulla

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Hej Mathias.
Det ser spændende ud med dine staudefrø, og mon ikke din mor tilgiver dig, det er jo en supersund og lærerig hobby du har :-)
K.H. Fru Pedersen

Zep sagde ...

Slemme, slemme dreng ;) 'Flying Saucers' kan du ihvertfald godt glæde dig til! Den er ren poesi...

Hjerteligst

Høneballehaven sagde ...

Mens du venter på at stauderne skal spire, kan du jo spørge her i haveblogland, om nogen har staudefrø, de vil forære dig.
Jeg har rød melde, som ivrigt selvsår sig, og som er nemme at rykke op, hvis det bliver til for mange. Jeg har også kæmpeskælhoved, den er to årig. Sig til hvis du vil have nogen, så sender jeg til dig.
Jeg har også violfrøstjerne og hvid campanula. Det skal ikke komme an på det da :)
Hilsen
Lisbeth

Linda Irving sagde ...

Hej Mathias

Uha det er fine ting du har købt.
Jeg syntes nu ikke du er så slem, men hvis det bliver din mor for meget kan hun bare sende dig over til mig på koloni (jeg er uddannet pædagog)så skal jeg se om ikke du kan spoleres endnu mere..:)

Kh Linda

Lene sagde ...

Fine ting du har købt, håber du får held med det hele
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland

Marianne sagde ...

Bare kør derudaf. Nu bliver du en rigtig 'plantsman/gardener'.... Dejligt med en kollega i ånden. Og bare spørg, som Lisbeth foreslår. Vi har både frø og råd på hylderne i massevis. Glæder mig også til at høre om dine erfaringer.

Velkommen i staudesåningsklubben.

Hanne i haven sagde ...

Hej Mathias.
Sikke lækkerier du har købt. Jeg synes nu ikke du har været særligt slem. Fortæl du bare din mor, at det kunne være meget værre :-)
Jeg har købt hos Tine flere gange de seneste år og det er gode frø hun har, så du kan godt glæde dig til blomsterfloret.
Men det er vanedannende med staudesåning, så er du (og din mor) advaret :-)

Tittis Trädgård sagde ...

Hej, Mathias! Så bra att du tittade in hos mig så att jag hittade dig! Jag tycker det är härligt att unga människor intresserar sig för trädgård, ett sundare intresse finns inte! Lycka till med alla dina fröer!/ Titti

Bente Lund sagde ...

Nu er det jo ikke ligefrem cannabis frø, som du har købt. Så jeg synes at din mor kan da være stolt af sin søn, for hvor mange brænder for en interesse i så ung en alder, medmindre det er piger, Brianbiler og musik?

Vild med have sagde ...

Jeg siger som Lisbeth og Marianne, man kan selv tage frø af både sommerblomster og stauder (medmindre de er F1). Når man så lægger sammen hvad vi allesammen har liggende i skufferne, har man pludselig et meget stort udvalg.

Mathias Emil sagde ...

Kære piger - tusind tak for jeres positive ord. Dog må jeg melde ellers tak til spolerende koloni og cannabis - det ryger jeg ikke. Så hellere hortensia, eller hvordan var det nu det var? Det lyder dejligt, at I så generøst vil dele ud af jeres frølager. Finder på noget en af dagene - for jeg tager selvfølgelig imod med kyshånd! Man er vel altfavnende. Have, frø og planter kan man ikke få for meget af.

Marianne sagde ...

Ak, ak, ja - en teenagesøn, der er 'gået i frø' ;)
Jeg vil også sige, at der findes værre ting, som forældre kan komme ud for med deres teenagere!
Skønne frøposer og skønne billeder af blomsterne, de en dag vil blive til :)

BLOMSTERFRØ fra FauerFlora sagde ...

Hej Mathias!

Du har da ikke været slem i forhold til mig!

Jeg har købt og fået rigtig mange, og de er allerede sat til forspiring.

Du kan se min liste på min blog fauerflora.dk i venstre side af bloggen. :)

Hvis du da ikke når at få ondt ihånden af scrolle ned af listen ;)