lørdag den 16. marts 2013

Lad os stræbe mod det himmelblå

Når jeg laver have, er det altid med naturen som forbillede. Lige linjer, plastik og betonfliser synes jeg ganske enkelt ikke passer ind her ved os. Derfor også alle de markante stammer I kan se på billederne. Nok ligner det en noget død skov, men til sommer vil hver og en være dækket af klatreroser, klematis, vedbend, kaprifolie, lathyrus, græskar, ærter, snerler og en masse andet.

´Mammoth Rose Pink´


Fordi vores baghave ikke er så stor, har jeg valgt, at der må gro noget i vejret. Planter der gror opad fylder, som I nok kan regne ud, ganske lidt ved jorden - men til gengæld en hel masse oppe i luften. Desuden har klatreplanter den fordel, at de skaber rum og giver karakter til haven.

´Painted Lady´
´Mrs. Walter Wright´
I sig selv synes jeg også, at stammerne er et meget arkitektonisk element. Inden længe er de heldigvis dækket og med garanti diskrete. Frodige ikke mindst. For sjov har jeg lagt en sten på hver enkelt - nogle er dog blæst ned, men kan I fange min idé med det rumskabende element?



Udover stammer har jeg også besluttet mig for, at jeg vil flette hegn i forskellige højder og bredder. De er ligeledes med til at skabe rum og dybde i haven. Op ad dem skal der gro lathyrus - gerne i industrielle mængder og allerhelst i lilla, blå og lyserød. Dem jeg har fundet her, er da uimodståelige!

´Lady Turral´
´Wild Italian´

6 kommentarer:

Nette sagde ...

Kære Mathias

Sikke en massse havetanker du har gang i. Skønt. Jeg er stor tilhænger af det med at få ting op i højderne. Ikke blot i små haver. Det giver en skøn frodighed og gør det hele mere spændende. Også en god idé at bruge de materialer, som du har ved hånden.

Jeg skrev i dag på en anden blog, at jeg har set Isabella Smith lægge grene og bark i en flettet kurv og brugt det som pynt med nogle krukker. Det blev et meget flot og råt stilleben. Blot en idé mere til din samling.

Møllebakkehaven sagde ...

Åh hvor jeg glæder mig til at se billeder af din have til sommer, for jeg tror det bliver et fantastisk syn :o) og jeg kan godt li din 'døde skov' ;o) go idé med en sten på hver stolpe...

Ha en go dag...

Nana Hecquet sagde ...

Jeg glæder mig til at se billeder fra samme sted til sommer! Jeg har selv indkøbt en del lathyrusfrø. Og jeg går og overvejer hvad de skal gro op ad. Jeg tror jeg vil sætte noget flethegn til dem. Kastanjehegn er noget af det smukkeste, synes jeg. Lad os udveksle lathyrusbilleder til sommer!

Jan Jacobsen sagde ...

Lathyrus "Sweet pea" er en skøn blomst der findes i så mange lækre farver,havde selv en del i DK, men her i Spanien trives den ikke rigtig godt.
Det skal nok blive flot til sommer , ser frem til nogle fotos:)

Bettina Bäck sagde ...

Jag tycker det är kul med stammarna som du lagt en sten på. Fantasieggande. :-)

Mathias Emil sagde ...

Kære alle - jeg lover at vende tilbage med en masse billeder så I kan se, at min skov vækkes til live.
Tak også for gode idéer. Uden jer ville det være en tør fornemmelse at lave blog.