søndag den 3. marts 2013

Min største heltinde

Gensynsglæden var stor, da jeg forleden fandt en kort, men smuk artikel om blomsterkunstneren Anne Just. Hun var og er min største heltinde når det kommer til have og min måske nok største kilde til inspiration.



Desværre har jeg aldrig mødt Anne og på trods af, at jeg aldrig har kendt hende personligt, føles det sådan. Hvor var det trist at hun døde, men heldigvis lever hendes have og dermed et stykke af hendes væsen stadig videre.



Artiklen her handler om Annes haveliv og selvom det er et forholdsvis kort interview, brænder hun fuldstændig igennem og efterlader læseren med en undren, betagelse og fascination.



Anne fortæller blandt andet, at hun synes, at gule og røde blomster i samme bed er grimt og at hun betragter haven som et sted til ren forglemmelse - et sted hvor voksne kan lege. Hun fortæller at hende og Claus, Annes mand, altid sagde at de skulle ud og lege have.




Underligt nok siger jeg evig og altid det samme og anede ikke, at Anne var først med udtrykket. Der kan man bare se - hendes smittende væsen har åbenbart bidt sig fast og jeg husker hende derfor på ordene.



Til slut i interviewet fortæller Anne, at hvis ikke det var fordi hun var så gammel og syg og affældig, havde hun købt 42 tønder land og skabt nogle storslåede landskabsoplevelser.



Havde hun dog bare overlevet sygdommen, havde vi havemennesker været en stjerne rigere i dag. Sådan er det desværre ikke og vi må i dag nøjes med hendes tv-udsendelser, bøger, kunst og selvfølgelig haven. Mindet ikke mindst.

9 kommentarer:

Elin sagde ...

Det er nu alligevel morsomt at du lige har valgt netop disse citater fra AJ, som ganske enkelt er latterlige!

'Det skulle forbydes at slå græsplæne'!! Hvem kan mon være enig i det :-)

Man skal fjerne alt vissent omgående fordi de skjuler det kønne! I japansk have kunst siger de man altid skal lade lidt vissent stå. Den jeg med på!

Røde og gule blomster i samme bed er grimt! Sikke noget sludder, det kommer sandelig an på hvilke blomster der er tale om!

Nå, men smag og behag er jo forskellig!
God søndag!

Bettina Bäck sagde ...

Härligt när man hittar en soulmate ändå, då kan man få lite mer vatten på sin egen kvarn och jobba på efter sina ideer i sin trädgård. :-)

Mette Schmidt sagde ...

Den ser spændende ud den artikel, var den en du fandt på nettet? Heldigvis er der jo noget for en hver smag ;-) og jeg syntes også Anne Just var fantastisk. Kh Mette

Jette sagde ...

Hej Mathias Emil.Ja! jeg nød da også alle de dejlige udsendelser men Anne Just.og har også flere af hendes bøger.Altid skønt når nogen kan inspirere en.Rigtig god dag til dig Jette

Anonym sagde ...

Jo, græsplæner skulle forbudes, når de er grunden til et gentagende helvedes spektakel sommeren igennem. Den form for larm, der kan lyde som en jetmotor, der varmer op, hører ikke hjemme i en have. Desuden ser det latterligt ud, når folk flere gange om ugen, hele sommeren igennem, sidder på havetraktoren og brænder benzin af, mens de forstyrrer fugle og andre af havens dyr, naboer og freden. Forbyd det! Græsplæner er direkte grimme, når der tænkes på, hvad de indebærer. Jeg kan ikke fordrage græsplæner! (Nogle bærer høreværn, når de slår græs, hvad med omgivelserne, skal de også have høreværn? Fuglene f eks.)
Hilsen fra Mette.

Bente Lund sagde ...

Ja tænk lige hvis hun levede endnu, hvordan ville hendes have så se ud nu:-)
Danmark har virkelig en mistet en stjerne, som du siger. hun var til stor inspiration for os og har virkelig skubbet til mange danskeres havestil, vi har fået gang i de frodige staudebede i god engelsk cottage garden stil.

Lene sagde ...

Jeg har besøgt Haven i Hune flere gange, jeg bor jo ikke så langt derfra. Den er rigtig dejlig og de forsøger at videreføre den i samme stil.
Jeg var også så heldig, at møde Anne Just et par gange og hun var lige så ivrig og entusiastisk som man ser i de dejlige udsendelser fra hendes have.
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland

grethe pedersen sagde ...

Mathias dejlig artikel du har lavet kan så sandelig godt forstå din begejstring over Anne Just måde at føre have på.Skønne billeder.Kommer du i Haven i Hune så kan du gå ind i hendes atelie og høre hendes stemme...lidt spookie....

Mathias Emil sagde ...

Kære jer - tak for jeres kommentarer. Sejt at vi er både enige og uenige. Grunden til at jeg har fremhævet eksemplerne med græsplænen, rød og gul i havens bede, samt det med at klippe alt vissent bort, er fordi jeg selv er enig. Smag og behag er forskellig som I skriver, men at det ligefrem er latterligt hvad Anne fortæller, synes jeg nu ikke. Her må vi altså vise lidt respekt!
Artiklen blev bragt tilbage i 2006 og er fra Mad & Bolig.