torsdag den 21. marts 2013

Ren poesi

Æstetiske mennesker må have et stort hjerte, hvis det skal kunne rumme al verdens skønhed. Som havemenneske er det selvfølgelig blomster og planter mit hjerte først og fremmest banker for - men foruden haven og naturen må der også levnes plads til kunst, musik, lyrik og skønheden i det skrevne ord.




Når ikke haven står i fuldt flor og jeg kan nyde det kønne der, kaster jeg mig derfor over kunsten. Det er virkelig en verden for sig og spænder så vidt, at det ofte kan være svært at rumme det hele.



Heldigvis er det også okay at tygge lidt på smagen af barokkens svulmende ornamenter, førend realismens kynisme kalder. I en verden af indtryk hjælper blomsterne mig på vej.




Frække står de der og ser så perfekte ud. Perlehyacinterne. Findes der en mere formfuldendt blomst? Jeg tror det ikke. De små skilderier er franske postkort, jeg engang har fundet på et marked ved Grasse i Côte d´Azur. De bærer mange gode minder og bringer den livsglade kunst ind i vores hverdag.


4 kommentarer:

Møllebakkehaven sagde ...

Perlehyacinter er skønne, ingen tvivl om det. Og lige om lidt står de også ude i haven og gør sig til :o)
Jeg er ikke så meget til kunst som sådan, men dit billede med manden der plukker stjerner - den er der noget over... den ku jeg godt finde på at falde for :o)

Ha en go aften...

Jette sagde ...

Godaften Mathias Emil.Smukke perlehyacinter du viser,Jeg elsker kunst og har besøgt museer overalt i Europas hovedsteder.Har læst kunsthistorie i nogle år.
Det er meget berigende.
Rigtig god aften Jette

BenteHolst sagde ...

Hvor har du ret i dine betragtninger. Flot blog i øvrigt!

Mathias Emil sagde ...

Hej piger - ja, perlehyacinter er nu dejlige. Kunst ikke mindst. For mit vedkommende kan jeg synke helt ind i et billede og først vågne igen, når mor kalder og siger at der er aftensmad! Tak for ros. Nu kommer foråret, det bliver så dejligt ...