lørdag den 20. april 2013

Endnu en blå yndling

En sikker vinder her i skoven, er de dåre dejlige martsvioler og netop nu blomstrer tæpper af de små blå violer over hele haven og i skovbunden der omkranser næsten hele vores have. Efter blot få minutter i haven, bliver man helt svimmel af duften!



Allerdejligst synes jeg de er, når de står som de selv vil i skovbrynet - men yndige er de da også i græsplænen. Faktisk blomstrer de der endnu rigere end i skovens halvskygge.



Når sommeren kommer nærmere og græsplænen bliver slået, blomstrer de blot videre. Utroligt ikke? Tænk sig at de gider. Blev jeg halshugget en gang om ugen, tror jeg helt ærligt, at jeg måtte melde pas.

9 kommentarer:

hagen vår sagde ...

Hei! De er så utrolig vakre. Jeg sådde dem i februar, men de vil ikke spire. Kanskje jeg får gå å stjele en fra skogbrynet. Ha en trivelig kveld! Anne

Nette sagde ...

Hvor ER du heldig at have så mange violer. Bare det var mig.

Helle sagde ...

De er så fine martsviolerne - jeg har dem kun i plænen, men tror da nu jeg vil grave lidt op og sætte i skovbrynet, i håb om at hjælpe naturen lidt på vej ;o)
God weekend

Høneballehaven sagde ...

Hej Mathias
Til gengæld har jeg næsten ingen blå, men jeg har tæpper af de hvide, som breder sig vildt, sådan nærmest lidt for meget.
Kh
Lisbeth

Bettina Bäck sagde ...

Ljuvligt! Några små blyga börjar sticka upp här hos mig också. Mycket efterlängtade!

Helene sagde ...

De er bare SÅ fine. Familiens græsplæne blomstrer også lige nu - så fint lilla. Tror jeg vil bede min far halshugge uden om dem til en start :-)

Jeg har et lille spørgsmål angående hornvioler og eller stedmoderblomster. Jeg troede ind til forleden, at det var stedmodere, at jeg godt kunne lide. Men på skiltet ved et bord med dem i byens plantecenter stod hornvioler...

Er stedmodere og hornvioler to ord for helt det samme? Hvis ikke, hvor ligger så forskellen?

Flere steder på nettet kan jeg læse mig til, at det er størrelsen på blomsten som afgør det hele. Men nu har jeg set skilte med teksten 'hornvioler' ved både helt store og helt små blomsterhoveder.

Tihi... Hjælp! :-)

Landbohaven sagde ...

Violer er smukke. Hvor er du heldig at ha´ så mange.
Ha´ en god aften.

Mathias Emil sagde ...

Hej piger - ja, de er da drømmedejlige. Desværre har vi ingen hvide, men hvad gør det når man kan få blå! Tak for jeres altid hyggelige kommentarer.
Til Helene - det er ikke altid at gartnere ved lige meget om planter. Som hovedregel er stedmoder dem med de store blomster og hornvioler dem med de små. Hornvioler dufter dejligt, stedmoder synes jeg ikke har nogen duft. Desuden er hornvioler noget mere kuldetolerante og tåler bedre vand fra oven. I det hele taget er de små blomster bare meget mere behagelige, synes jeg! Håber det gav svar.
Kh Mathias

Helene sagde ...

Det giver fin mening og svar, tak :-)