fredag den 12. april 2013

I den lave aftensol

Vi har vist alle vore yndlinge og ofte griber jeg mig selv i, at ville have alle blomster som mine kæledægger. Men den går ikke! I mors skuffer er favoritterne Lindts chokoladekugler, kys og frøer med skum ...




... men ude i haven er det perlehyacinter, hornvioler og de rigtige hyacinter jeg er faldet på halen over. Smukke er de da, som de står der i det lave solskin.




Zinkspanden synes jeg er særligt fin til de blå perleblomster. Det hedder perlehyacinter på svensk og netop det navn synes jeg er meget bedre. Den blå krukke er gammel, men har overlevet sytten vintre. Den blev købt da vores hus stod nymalet og indflytningsklar tilbage i 1997.




Den vakse vil huske, at vores hus er blåt som potten. Hvorfor ikke matche? Trenden går ellers mod, at havens krukker ikke må være glaserede, men skal være i terrakotta. Vrøvl og pjat! Det er godt at blande. Sjovt som tiden går ...
Hav en rigtig dejlig weekend!


4 kommentarer:

Marit Sønstebø sagde ...

Så skjønne bilder du viser!
Ha en god weekend :-)

Jette sagde ...

Hej Mathias Emil.Skønne forårsblomster du viser.
Og jeg gir dig ret.....selvfølgelig kan man blande krukkerne.
Har selv mange terracotta,men også sort glaserede og zink.Det er mine tre favorit krukker.
Rigtig god weekend knus Jette

Bente Holst sagde ...

Skønt ser det ud! Jeg blander også krukkerne i min have.
God weekend!

Nana Hecquet sagde ...

Skønne billeder!