tirsdag den 7. maj 2013

En enestående blomsterpark

I dag vil jeg tage jer med på tur til Holland, nærmere betegnet den enorme blomsterpark Keukenhof, der ligger i det sydlige Holland. Jeg har ikke selv været afsted, men min moster og onkel har taget turen til tulipanlandet og her skal I blandt andet se nogle af deres billeder derfra.




Keukenhof blomsterpark er på hele 32 hektar land og der bliver hvert år lagt omkring syv millioner blomsterløg. Det er mange! Faktisk så mange, at Keukenhof med sine blomster og store vidder igennem 50 år har været og stadig er verdens største blomsterpark.




Tilbage i det 15. århundrede henlå det vi i dag kender som en overdådig blomsterpark som jagtområde og indsamlingssted for urter under slottet Jacoba van Beieren. Navnet Keukenhof, der jo betyder køkkenhave, stammer helt tilbage fra dengang man brugte området til netop dette formål.




I årevis henlå Keukenhof som et stykke mere eller mindre utæmmet natur, men snart kom ejendommen på nye hænder og da inviteredes landskabsarkitekterne J.D. og L.P. Zocher fra Amsterdam Vondelpark, der forvandlede de store vidder med vild natur, til et mere fortættet univers efter engelsk forbillede.



Efter mange år på private hænder blandt rige købmænd og adelige, overtager en organisation Keukenhof. Året er 1949 og da bliver parken omdannet til et veritabelt flor af tulipaner, hyacinter, narcisser, påskeliljer og ubeskrivelige mængder af alt muligt andet godt.




Dengang var det gartnere og eksportører der betalte gildet, ved at udstille deres mange løg og planter. Sådan er det stadigvæk og sådan vil det fortsætte. Der skal mange løg til på 32 hektar land og først og fremmest er Keukenhof da også en udstillingshave.




For blot at give endnu et eksempel på, hvor stor Keukenhof rent faktisk er, vil jeg her til sidst blot nævne, at der i parken findes godt og vel 15 kilometer stisystem. Sikken have og sikke en masse blomster! Bare det var mig der havde været afsted - det var ikke løbet stille af ...



9 kommentarer:

Hyldeblomstoghortensia sagde ...

Uuhh... du kan godt glæde dig. Det er en kæmpe kæmpe oplevelse. Vi var afsted i Kristi Himmelfartsferien sidste år - smukt smukt sted.

Jannibele sagde ...

Måtte bare få pusten igjen!! Aaah, jeg fikk så lyst på et tulipanbad:)

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Der tager jeg til hvert år. Se mine billeder på min blog:
http://bloggerenfraholland.blogspot.nl/

Lise Sørensen sagde ...

Hej!
Tak for en dejlig tur til blomsterparken i Holland.Du er god til at komme med konkrete oplysninger om stedet som sammen med de smukke billeder giver en stor lyst til at rejse dertil.
Hilsen Lise

Bettina Bäck sagde ...

Hjälp, det blir nästan för mycket. Kommer man levande från det där. Underbart!

Bente Holst sagde ...

Wow - det ser fantastisk ud! Får helt lyst til selv at tage til Holland på et tidspunkt.

TANTE GRØN sagde ...

Kære Mathias.

Lige en lille hilsen fra mig, for at sige dig en forsinket, men meget stor og dybfølt tak for den fornemme omtale af min bog her på din blog. Det var sødt af dig. Tusind tak for al den positive respons, som gjorde mig mere glad, end du kan forestille dig.

I et andet indlæg skrev du om syrener i krukker. Du kan sagtens dyrke syrener i krukker. Syrener er meget hårdføre vækster. Vi har syrener, der har stået i store krukker i 12 år. Vi glemmer ofte at vande, gøde og nurse dem, og alligvel kommer de rørende trofaste med masser af hvide, duftende blomster hvert eneste forår. Bare luk øjnene og spring ud i det. Men lige en advarsel: PAS PÅ! DE ER STÆRKT VANEDANNENDE!!!:o)

Sikke et tulipanflor i Keukenhof. Det er altså et af de steder, der bare MÅ besøges engang.

Håber du nyder din have i det pragtfulde forårsvejr og endnu engang tusind tak for ordene.

De kærligste grønne vårhilsner

Mathias Emil sagde ...

Hej piger - ja, man får helt lyst til et tulipanbad!
Kæreste Tante Grøn - jeg roser gerne det gode her i livet. Tak for din hilsen, nu tør jeg for alvor at springe ud i det! Hils din syrenprins og hav et fortryllende forår :-)

Vivi sagde ...

Sikke et syn, det ville jeg gerne se i virkeligheden :-)