mandag den 27. maj 2013

Grøftekanterne i maj ...

Noget af det jeg synes er allervigtigst i en have er, at den ikke bliver for pæn og friseret. Faktisk kan jeg næsten få ticks når jeg ser sirligt revne bede med langbenede roser, nydeligt afstukne græskanter og tulipanbede hvor blomsterne står og råber til hinanden.



Det dejligste jeg ved er vores nærliggende grøftekanter, skovbryn og lysninger. Steder hvor naturen kan få et `helle´ og hvor vilde blomster, tidsler og græs forenes i perfekt harmoni.



Sådan skal min have være! Desværre er det sværere end man skulle tro, at efterligne naturen og gøre den efter i al dens ydmyghed. Her ser I mit forsøg i et par gamle urtepotter. I krukkerne er der hvad min grøftekants-have kunne byde på.



Jeg ønsker alle der måtte læse med en dejlig, solbeskinnet og lykkelig ny uge.

8 kommentarer:

Katinka Raabymagle sagde ...

Vi kunne ikke være mere enige - og SÅ tænderløbende lækre buketter, du der har.
Jeg tror at bede med bar jord alene skal vise omverdenen, at haveejeren har kontrol over bede. For ærligt talt, så kan intet menneske da ærligt mene, at sådan en gråbrun, støvet overflade er yndig...

Dejlig dag med smæk på frodige bede fra
Katinka

Lisbet / *LLL og Co.* sagde ...

Endnu et skønt indlæg her på din blog, Mathias Emil...!

Og jeg gi'r dig ret m.h.t. den bare jord i blomsterbedene. Jord er GODT, og grobund for alt liv her på vores runde jord, men køn er den altså ikke i en prydhave. Hvis det stod til mig, var vores bede i haven også proppet med vilde skønheder a'la dem du viser her på dine fotos, men min kære mand er af en anden mening, og vil hellere bruge masser af tid på at luge ukrudt (men det kan være svært at følge med...!)

De danske grøftekanter er smukke... så længe de får lov til at stå i fred. Desværre er kommunerne rundt omkring blevet slemme til at meje smuksakkerne ned, og det er så-ååå synd!

En dejlig ny uge også til dig!

*SMIL* fra Lisbet

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Jeg er enig. Grøftekanter er det bedste forbillede.
Skønne buketter du har lavet, dem bliver man da rigtig glad i låget af.
K.H. Fru Pedersen

Bettina Bäck sagde ...

En hel sommar samlad i en liten vas. Underbart! Och man kan ju inte (och vill inte) bestämma allt i en trädgård, då skulle det allt bli bra trist.

Alice´s Eventyrland sagde ...

Jeg er bare så enig i at naturen, inklusiv grøftekanterne, er et rigtig godt forbillede for en have, og her er ledige jord og lysninger hurtigt udnyttet. Jeg hylder tilfældige frøplanter og flere typer ukrudt, så længe de ikke skygger for en nyplantet rose eller staude. I år har jeg f.eks plantet vildsyren og hornviol ud i bedene, og sået en masse tilfældigt, for at forstærke det naturlige indtryk, som jeg holder af. Jeg holder meget af høje skovgræsser, men alm grøn græsplæne kan jeg nu bedst lide at have styr på! Det er faktisk den plante jeg luger mest her.
Skønne buketter du har samlet! :-)
Kh Alice

Jannibele sagde ...

Jeg kan også like det komplette vakre kaos og deilige vanvidd i hagen. De skal ikke behøve å gå til stylisten eller stå i giv akt. La blomstene styre, ikke hageieren:)

Mathias Emil sagde ...

Kære venner - hvor er dejligt at vi er enige. Heldigvis bor jeg i en fattig kommune, så her bliver grøftekanternes blomsterflor ofte stående :-)
Jeg er så glad for, at I tager jer tid til at skrive en hilsen! Det er virkelig dejligt ...

Marthe sagde ...

Vidunderlige buketter, Mathias Emil. Tænker, at der også skal en portion mod til for at opbygge bede i dristige/naturlige farvesammensætninger...
Og at lade bedene leve lidt deres eget liv, så det spændende får mulighed for at opstå, kræver en grad af at kunne lade stå til. At lade det ske, som sker. En god udfordring på mange planer. Dejlig dag til dig