torsdag den 16. maj 2013

Højde i krukkehaven

Klematis og klatreroser er her i haven ikke kun noget, der vokser i bedene. Sidste år prøvede jeg fænomenet med roser og slyngplanter i krukker lidt af og det viste sig at blive en succes - derfor har jeg netop plantet et par håndfulde krukker til med de slyngende vækster.



Det er jo netop sådan, at ønsker vi frodighed, vildskab og en skødesløs stemning i haven, må vi plante i højden. En samling krukker bliver da også, bogstaveligt talt, noget flad, hvis ikke der tænkes i højden med enten langstrakte, buskede eller klatrende planter.



I morgen vil jeg plante lathyrus, tallerkensmækker, rosenslynger, klokkeranker, snerler og fladbælg op ad stativerne - selvfølgelig i farver der matcher både klematis og roserne. Af roser har jeg valgt en kraftigt gammelrosa variant af `New Dawn´ samt `Climbing Iceberg´. Af klematis har jeg blandt andre valgt `The President´ og `Multi Blue´.


5 kommentarer:

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Ja der må noget i højden, til at skabe variation og dybde. Flotte rustikke stativer du har lavet. Det bliver så flot Mathias.
Mange lune forårshilsner fra Fru Pedersen

Bettina Bäck sagde ...

Så snyggt! Vilken jättebra idé!

Dortesjs sagde ...

waue fantastisk smuk opstilling...

http://fastersnyttehave.blogspot.dk/

Eva Kjær Nielsen sagde ...

Smuk, smukkere og smukkest
er og bliver de.
Flot arbejde som glæder.

Nordisk gammelt sagde ...

Gode ideer har du også - melder mig som følger, med link, måske du linker mig ? www.nordiskgammelt.dk