torsdag den 6. juni 2013

Alt-godt-fra-haven buket

I grunden synes jeg ikke, at der er betydeligt mange blomster i haven lige nu. Det er ligesom om, at den seneste tid har været en kedelig overgang fra visnende forårsvækster til sommerens blomster, der endnu ikke viser farve.



Lidt er det alligevel blevet til og måske jeg blot ikke har haft mine blomsterbriller på. Græsplænen blomstrer ihvertfald på livet løs med margueritter, bellis, smørblomster og mælkebøtter. Vild kørvel har vi i spandevis og jeg husker mig selv på, at lidt også har ret.



Allergladest er jeg for rodede havebuketter uden hverken idé eller særlige farver. Det behøver ikke være så forfinet her i skoven, hvor vi er nede på jorden og på trods af ukrudt og tidsler fløjter om kap med solsorten.



Nu vil jeg slentre ud og luge mine tidsler, brændenælder og mælkebøtter væk. Senere vil jeg prikle marietidsler og så nyt ukrudt i forhaven - vi ses!


2 kommentarer:

Tina - Haven i Velkær sagde ...

Det er i hvert fald nogle lækre komplementærfarver du har fundet frem.

Jannibele sagde ...

Praktfull bukett. En vitaminbombe. Det kan vi sagtens trenge:) Jeg har den samme opplevelse som deg at det er et lite blomstervakuum i hagen akkurat nå. Snart kommer neste eksplosjon skal du se:) Ha det så godt.