lørdag den 31. august 2013

Klaras have

Ikke langt fra Langeskov på det smukke Østfyn bor min kusine og hendes familie. Mette hedder min kusine og hendes yngste datter hedder Klara. Det er Klaras have, vi skal besøge i dag.



Forleden skrev jeg om Mettes have - og det gik ikke stille af. Sikken et skønt sted, med masser af gode detaljer, spændende plantekombinationer og landlig idyl.



Ikke spor mindre er min glæde og fascination af Klaras have. Godt nok har hun kun et enkelt højbed i deres smukt indrammede køkken- og skærehave, der er hendes helt eget, men jeg ved, at Klara også er med til at passe alt det andet.



Hun har selv malet skiltet og da jeg gjorde mit indtog i haven, var der fint pyntet med afskårne blomsterhoveder i en nedgravet balje.



Så bliver det da ikke mere sjælfyldt og hyggeligt. Klara er tolv år og har længe interesseret sig for have. Fra hun var helt lille, har hun fulgt troligt med i Søren Ryge direkte, hjulpet til i haven og har endda været på besøg ved Claus Dalby.



Hyggeligt, ikke? Da jeg var tolv år fik jeg mit første drivhus, så måske Klara snart skal have et også. For enden af den frodige køkkenhave er jeg sikker på, at hun kunne få udlevet sine blomsterdrømme. Men så igen - det gør hun med garanti allerede.


4 kommentarer:

Frøken Solhat sagde ...

Så skøn en have Klara har skabt sig - og så smukke farver - jeg bliver helt glad i låget. Det vækker minder om min egen 4-H have da jeg var i den alder.....skønt skønt, skønt. Livsbekræftende og helt sikkert en pige med sans for detaljen ingen tvivl om det ;0)

Tak for kigget Klara og Mathias Emil :0)

Anonym sagde ...

Så fint, så fint i Klaras have. Hvor er det dejligt at se, at yngste generation også laver andet end at gå i skole og sidde foran computeren.
Og det er også skønt, at Frøken Solhat nævner 4-H. Det er en fantastisk organisation, dansk i sin oprindelse (tror jeg nok), og eksporteret langt ud i den store verden- til Florida fx, hvor mine nu 15-årige børnebørn hver lørdag har deltaget i spændende aktiviteter, lige siden de kunne gå. De er godt nok begyndt at springe lidt over på det sidste, men det har så været for bl.a. at tage på intercoastal fiskeweekends, og i dag besøger de en sommerfugle-
farmen 'Butterfly World i Coconut Creek, hvor man bl.a. opformerer og passer på nogle af de sommerfugle, som er ved at uddø.
Hvis du ikke sletter min lange smøre, Mathias Emil, skal du have tak for, at jeg må benytte anledningen til at udbrede budskabet om 4-H.
Happy Wildlife Gardening
Jytte
www.danishknitdesign.com

Mette Schmidt sagde ...

Mathias du er fantastisk.
Love you.
Endnu engang tak.

Klara og Mette

Mathias Emil sagde ...

Hej piger,
Tak for jeres hilsner og tak for ros!
Jytte, du skal endelig reklamere alt du vil herinde, så længe det tjener et godt formål :-)
I øvrigt ville jeg aldrig slette en kommentar, håber ikke jeg har lavet rav i den ...
En kærlig hilsen til jer alle!