lørdag den 21. september 2013

Det er så dejligt med frodighed

Foran vort hus står en mængde krukker. Krukker med sommerblomster jeg selv har sået, småbuske fra planteskolen, georginer og udplantningsplanter fra rundt omkring.




I grunden er det et frygteligt sammensurium, men sådan kan jeg lide det og sådan synes jeg, at det skal være i alle havens rum ...




... Som et gigantisk patchworktæppe af smukke blomster, buske og træer, garneret med vi menneskers trang til struktur og overordnede linjer.




Ude i haven skaber træstammer, espalier og brændestabler struktur, sammen med skarpt skårne græskanter, borde og bænke. I krukkehaven synes jeg, at husets mure og flisebelægningen fint giver de faste rammer, så her må det gerne være rigtig vildt.





Det er altså hyggeligt at bo i et hus, der er pakket ind i blomster.



8 kommentarer:

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Hvor er det en flot krukkehave. Man bliver så glad i låget af sådan et sammensurium.
Kærlig hilsen Fru Pedersen

Møllebakkehaven sagde ...

Man skal lave sin have som man selv vil ha det, og ikke som andre siger at det skal være... og din have ser i hvert fald godt ud - sammensurium eller ej :o)

Ha en go aften...

Birgitte sagde ...

Hej. Det ser frodigt ud med krukkerne, de er flot arrangeret. Godt gået!

Nana Hecquet sagde ...

Jeg bakker fuldstændig op om sammensurium i haven ;-)

Høneballehaven sagde ...

Det ser i hvert fald hyggeligt ud, du er god til at arrangere det.

Heidi sagde ...

Hvor ser det skønt og stemningsfyldt ud, godt gået ;o)

Lone sagde ...

Det ser da ret godt ud :-)

Mathias Emil sagde ...

Tak skal I have! Jeg kan næsten ikke tåle al den ros ... næsten :-)

En kærlig hilsen til jer alle!