søndag den 22. september 2013

Efteråret er over os

Når jeg kigger ud af vinduet og ser skoven, der langsomt falmer og iklæder sig efterårets gyldne farver, fyldes jeg både med vemod og glæde.



Trist er det, at sommeren nu er slut og at vinteren kommer nærmere - men ganske smukt og dramatisk ser det jo ud. Jeg elsker efterårets farver, vinterens sne og alle de mange dejlige aktiviteter, vi kan give os til her i den kølige sæson.



I dag har jeg sammensat en buket af nogle af havens blomster. Jeg holder meget af at hente blomster ind fra haven, skoven og naturen omkring vort hus. I buketten her er således solsikker `Valentine´, asters `Creamy White´, grønne tobaksblomster, hvid dusksalvie og løv fra akeleje og bonderose.


9 kommentarer:

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Sikke dog en helt vidunderlig og henrivende efterårsbuket, og så sammen med æblerne, kan kun sige at det er virkelig smukt.
K.H. Fru Pedersen

Dorthe Jensen Bach sagde ...

Det er en smuk efterårsbuket du har lavet. Jeg er enig med dig i, at efterårets farver er smukke, men jeg kan ikke lide forfaldet. Jeg må erkende, at jeg er mest til forårets lysegrønne spæde farver og friskhed. Så jeg er også lidt vemodig i denne efterårstid. Hilsen Dorthe

Anonym sagde ...

Kære Mathias Emil!
Dejligt at Odense og Fyn har fået en smuk og dejlig blomsterbutik.
Dine buketter bliver smukkere.
Øvelse gør mester.Fantastisk land
Danmark med 4 dejlige årstider.så
er der jo noget for enhver
Venlig hilsen Birgit Nouri.

Frk. Anemone sagde ...

Du er bare god til buketter, og denne her er skøn med årstidens farver og blomster - jeg hører til dem, der godt kan lide alle årstiderne, efterårsfarverne er bare så smukke.

Møllebakkehaven sagde ...

Efteråret er også smukt, det ses i din buket - wow :o)

Ha en go aften...

Inger Marie sagde ...

Lekker høstbukett!!
Godt å kunne bruke litt av de siste blomstene til frodige og fargerike buketter...før det er slutt:)
Ønsker deg en fin ny uke:))

Bente Holst sagde ...

Åh det er jo ren Van Gogh, du har lavet med den skønne buket. Får helt lyst til at male den, hvis jeg må?

Zep sagde ...

Lækkerte sceneri, Mathias!

Hjerteligst

Mathias Emil sagde ...

Kære alle,
Tusind tak for jeres hjertelige kommentarer. Det gør mig rigtig glad, at i kan lide det jeg laver! Mange tak for ros.

Kære Bente, selvfølgelig må du male buketten her. At du finder den et værdigt motiv for din kunst, gør mig meget stolt! Slå dig løs :-)

En kærlig hilsen til jer alle