onsdag den 4. september 2013

Jeg går aldrig til bal uden trusser

Her i skoven fejrer vi sensommeren og det snarlige efterårs komme ved at dekorere med frugter og bær, buketter, frøstande og en efterhånden overvældende frodighed af blomster.



Når jeg sætter blomster i vaser og laver buketter, er det altid med naturen som forbillede. Netop sådan synes jeg, at man relativt nemt får skabt noget smukt og harmonisk.



Måske derfor har jeg det med ordsproget `gå aldrig til bal uden trusser´ som med buketter. Husk altid at bringe naturen ind i de bundne buketter, forherlig det vilde og kys plastik, glimmer og gejl farvel. Således går vi ikke naturen imod.



Til buketten her på bordet har jeg udelukkende brugt blomster, græs og bær fra grøftekanten. Til de svagtseende kan jeg fortælle, at jeg blandt andet har brugt vilde brombær, kløver, kartebolle og rønnebær.

7 kommentarer:

Anette Krogh Pedersen sagde ...

En skøn efterårsbuket, i et superflot stilleben. Jeg kan godt lide at du bruger de afblomstrede solsikkehoveder, de er så smukke og til stor glæde for fuglene. Jeg bruger selv de afblomstrede hoveder til at dekorere med i haven og til fuglefoder. Det er en dejlig tid med alle de stærke farver der er i både have og natur lige nu.
Kærlig hilsen Fru Pedersen

hagen vår sagde ...

Hei! Vet du hva, dette bergtar bokstavelig talt. Vakkert! Kærlig hilsen Anne

Zep sagde ...

Poetisk smukt, Mathias!

Hjerteligst

Mette Schmidt sagde ...

Smukt! Billederne minder om at det er helt okay efteråret er på vej.

Frk. Anemone sagde ...

Bare sådant et smukt indlæg fra dig :)

Anonym sagde ...

Hej Mathias
Et lille pip herfra!
Når du nu snupper alle disse flotte fotos, specielt i forrige indlæg om grøftekanten, - kunne det så tænkes at du kunne snuppe landmandens adresse ved sa¨mme lejlighed? eller spørge ham om blandingen? - eller om den kommer fra Nykilde? eller hvorfra, så du også kunne sprede muligheden for "at gøre efter". Vel er det flotte fotos du deler med os, men måske du kunne uddele muligheden for at jordarealer med grøn beton kunne erstattes af smukke drømmesyn som de helt igennem fantastiske du fandt der på marken, den dag du var ved at vælte på cyklen!

go søndag
Kjeld

Mathias Emil sagde ...

Kære alle, tak for jeres hilsner! Jeg bliver altid så glad, når jeg læser hvad I har at skrive til mig ...

Kære Kjeld, jeg aner simpelthen ikke hvem landmanden er. Derfor aner jeg af gode grunde heller ikke, hvilken frøblanding han har brugt. Jeg kunne forestille mig, at han i grunden blot har købt en håndfuld store poser frø fra supermarkedet og spredt dem ...
Kender du siden lykkepose.blogspot.dk? Der kan man indsende en frankeret svarkuvert, for dernæst at modtage en overraskende frøblanding. Spændende, ikke?