fredag den 11. oktober 2013

Blomsterdekoratør for en dag

Forleden skrev jeg om blomsterbutikken Allestedlund. Det er, som jeg skrev, et rigtig dejligt sted, og sidenhen er der sket det, at Joo og Nikolaj har været inde på bloggen at kigge.


Joo og Nikolaj er det par, der til daglig driver butikken. Allestedlund er deres fælles drøm og levebrød.


Men sagen er den, at de synes vældig godt om det jeg laver - faktisk så godt, at jeg simpelthen har fået arbejde i butikken! Godt nok kun for en enkelt dag, men det gør ingenting.


De har spurgt mig, om jeg vil hjælpe til med at lave dekorationer og buketter til et bryllup. Fedt! Tænkte jeg, og sagde selvfølgelig glad ja.


I dag drager jeg derfor mod Odenses latinerkvarter og lover, at jeg vil tage nogle billeder af det vi får lavet. Kig ind i butikken hvis I får tid og mulighed. Så kan vi hilse på blomstene og hinanden.


På billederne her ser I de smukke lyserøde valmuer, jeg filmede den anden dag. Se, det er lige noget for damerne! Rigtig god weekend.

10 kommentarer:

Marianne sagde ...

Det er jo det, jeg siger! God fornøjelse med det!

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Dit heldige asen :-) Glæder mig til at se billederne. Er helt sikker på, at du vil føle dig som blommen i et æg, i den skønne butik.
Kærlig hilsen Fru Pedersen

Høneballehaven sagde ...

Held og lykke med det, det skal nok blive godt.

Susan Durup sagde ...

Sikke spændende...
Rigtig god fornøjelse - vi glæder os til at høre om dagen.
mange hilsner fra Susan

Mette Schmidt sagde ...

Ej hvor fedt Mathias. Tillykke med det.

Vivi sagde ...

Hvor godt!!
Det må være ret fedt at få sådan en oplevelse.
Glæder mig til at se billeder fra din dag i blomsterbutikken.

Katarinas trädgård sagde ...

Vad spännande, till lykke!
/Katarina

Jette sagde ...

Godaften Mathias Emil.Hold dahelt op......sikke et eventyr.Er da rigtig spændt på at se hvad du får lavet til bryllupet.
God weekend Jette

Anonym sagde ...

Til Lykke! Til Lykke! Det er vel nok flot at blive headhuntet af så fin en forretning. Jeg glæder mig til at se, hvad du laver til brylluppet.
God ar bejdslyst
Jytte
www.danishknitdesign.com

Mathias Emil sagde ...

Tak skal I have :-)
Jeg vil love, at vise en masse mere af det jeg laver.