tirsdag den 8. oktober 2013

Rigtig hjertelig velkommen

Årstiderne igennem gør jeg meget ud af, at vores gæster bydes varmt velkommen. Også de gæster, som blot går forbi nede på vejen og i skoven omkring vort hus.



Af og til lykkes det i en sådan grad, at folk ligefrem stopper op og kigger længe. Det skal de nu være hjertelig velkomne til, for det er lige så meget for deres skyld, at jeg sådan går og stiller an.



Sådan gik det også med bænken og arrangementet her. Sikke der bliver kigget og det er da sjovt. Dog vil jeg sige, at jeg først og fremmest gør det fordi, at jeg synes det er sjovt og ikke for at forsinke skovens gæster.



På billederne her er der alt muligt fra skoven og haven. Æblerne er fra egen have, de høje strå har jeg plyndret i min forladte have og lyng, pyntekål og græskar er fra planteskolen.



Snart skal vi have skåret ansigter i græskarrene, og kan ligeledes begynde at række så småt an med gran, kogler og røde bær.



Dog vil jeg nyde efteråret lidt endnu, sammen med mine solsikker og andre blomster. Hvem ved - måske nyder vores gående gæster det lige så meget som jeg selv. Gør de det og kan de finde inspiration her ved os, er jeg en både glad og stolt dreng.



12 kommentarer:

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Tak for velkomsten, flottere findes næppe i det ganske land. Hvor er det dog flot Mathias Emil. Du kan da lige tro det glæder og inspirerer de forbigående, lur mig om ikke der bliver pyntet lidt ekstra i det fynske. De røde høstfarver er da helt eventyrlige. Du formår da om nogen at bruge af naturens skattekammer, det er så gennemført og smukt.
Kærlig hilsen Fru Pedersen

Lise Sørensen sagde ...

Det ser rigtig godt ud.Jeg kan godt forstå,at der er nogen,som stopper op.
Det er et overdådigt efterårsarrangement i smukke varme farver.Jeg bliver meget inspireret,men jeg når næppe at lave et græskarhoved,selvom det er indkøbt.
Hilsen
Lise

Henrik sagde ...

Skønt, sikke et overflødighedshorn af efterårets gaver og farver. Det er nu nogen gange helt sjovt at iagttage folk der går forbi. De kigger ligesom en gang ekstra og skal lige se om det nu er helt rigtigt, og måske også mærke.
Henrik

Fagertun sagde ...

For en fantastisk høstbenk du har laget til glede for både andre og deg selv. Jeg måtte kikke lenge på bildene, for det var så mange fine detaljer. Så kreativt og gledes-smittende!
Skulle ønske jeg hadde bodd i nærheten og fått opplevet installasjonen med sol, vind og dufter også.

Lisbet / *LLL og Co.* sagde ...

Hej Mathias Emil,

Sikke et smukt skue i efterårets glødende nuancer af orange, rød og gul. De bliver godt nok forkælet, dem der går forbi din have, og mon ikke de sætter pris på det. Det er jeg ganske sikker på, de gør!

*SMIL* fra Lisbet

hagen vår sagde ...

Hei! Hvis det var meg som gikk forbi, tror jeg at jeg hadde dristet meg opp til huset for å hilse på. Hvilke personer kan bo her, som kan vise fram noe så vakkert?
Dette likte jeg så godt. Blir glad av det! Ha det så godt! Anne

Anonym sagde ...

Altså Mathias Emil! I morgen vil jeg gå ud at hamre en af mine bænke sammen, som er ved at falde fra hinanden. Den er for usikker at sidde på, men velegnet til tableau à la Mathias.
Tak for inspirationen
og de smukke billeder
Jytte
www.danishknitdesign.com

Madame sagde ...

Hej Mathias Emil
Sikke nogle skønne billeder - tak for dejlig inspiration! Jeg elsker efterårets varme farver, og du er en sand mester til udsmykning. Kh

Landbohaven sagde ...

Dejlige billeder.
Hold da op hvor har du gjort det flot. Jeg forstår godt at der bliver stoppet op og kigget.
Selv tak for kigget.
Ha` en god aften.

Landliggeren sagde ...

Ja, jeg ville helt sikkert også stoppe op. Overdådigt!

/Birgitte

Dorthe Jensen Bach sagde ...

Hold nu op en farveeksplosion. Hvis ikke man er vågen, så bli'r man det. Super flot!

Mathias Emil sagde ...

Kære alle,
Hvor er jeg dog glad for, at I synes det jeg laver er pænt.
Det er så sjovt at iagttage folk, når de sådan stopper op. Af os til slår vi en sludder af, og så har folk tit søde hunde med!
Jeg håber, at I nyder efteråret i jeres smukke haver. Jeg kigger med ved jer alle og nyder det meget.
En kærlig hilsen til jer alle :-)