fredag den 8. november 2013

Før julesneen daler

Ude i haven og i min krukkehave er der en del, der stadig bomstrer. Selvfølgelig står de stedsegrønne endnu, selv efter orkanen, men vi har da også lyng, pyntekål, hortensia og alle bladvæksterne tilbage.



Ganske vist er det intet i forhold til sommerens blomsterflor, men jeg nyder årstiden og synes bestemt, at forfaldet og vinterens komme er værd at skønne på. Så får vi nemlig tid til så meget andet end have.



Noget af det jeg virkelig glæder mig til og hvert år nyder at gøre, er at pynte op til jul. Særligt udenfor, hvor jeg rigtig kan slå mig løs med store grene, mos og kogler. Det lader sig ikke helt så nemt gøre inde i stuerne.



Vi har allerede samlet en del ind til kranse og dekorationer, og som noget nyt vil jeg i år binde kranse til salg ved et julemarked, min gode veninde står for. Nu må vi bare håbe, at det kan sælges! Men man kommer jo som bekend langt med en halmkrans og et par grankogler...



Græsserne står endnu, og får lov til at vise hvad de kan hele vinteren. Rosenslyngeren smiler stadig til os bag havebordet, og på bordet spejler himlen sig.



Havemøbler synes jeg skal stå ude hele året - og det skriver jeg ikke kun fordi, at jeg ikke gider sætte dem ind. Nej, de skal bruges til at sætte lys på, stå ved og binde kranse, huse en mænge potter med løgvækster og selvfølgelig bare hygge. Jeg vender tilbage!


13 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Flot ser det ud Mathias - der er vist ingen tvivl om, at dine kranse nok skal blive solgt, det tror jeg ikke, du behøver at bekymre dig om.
Kh
Lisbeth

Annette Lund Andersen - Eventyr Haver sagde ...

Det ser så hyggeligt ud, med alle de krukker og andet smukt pynt.

Glæder mig til at se billeder af dine kranse.

Haveknus Annette

Jette sagde ...

Hej Mathias.Der ser da vel nok godt ud i din krukkehave.....dejligt frodigt
Og jeg er da rigtig spændt på at se dine kranse......elsker kranse.Og har klippet en del hortensia hoveder af til det samme.God weekend knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej. Hvor er din krukkeopsætning dog flot. Det ser vildt godt ud og meget frodig her i november måned. Jeg er virkelig blevet inspireret.
Jeg tror heller ikke du får svært ved at sælge dine kranse, du er ret kreativ har jeg fundet ud af!

pia rasmussen/bienogblomsten sagde ...



Jeg holder øje med dig.....og jeg kan godt se at du er ramt af det man kalder blomsterfeber....

pia rasmussen/bienogblomsten sagde ...



Jeg holder øje med dig.....og jeg kan godt se at du er ramt af det man kalder blomsterfeber....

Zep sagde ...

Kære Mathias.

Jeg venter spændt på at se dine kranse. Skal selv til at igang meget snart.

Hjerteligst

Mette sagde ...

Det ser skønt ud. Hvis du giver et praj om, hvor og hvornår man kan købe dine kranse, så er jeg sikker på de nok skal blive solgt

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Flotte stemningsfulde stilleben. Dine kranse vil sikkert blive revet væk, for vi har jo set hvor dygtig du er til at binde dem.
Glæder mig også til at se dem du får produceret.
Kærlig hilsen Fru Pedersen

Our photos sagde ...

You have make beautiful photos!
Greetings, RW & SK

Anonym sagde ...

Vinteren er også en herlig tid.Tid
til fordybelse og ikke mindst det
at glæde sig til et nyt år,forår,
sommer med nye havedrømme.Forventningens glæde er
jo den største.Held og lykke med dine kranse.Venligst Birgit Nouri.

Mette Schmidt sagde ...

Helt vidunderlige billeder, tænk sig det kan lade sig gøre på denne tid af året.

Mathias Emil sagde ...

Kære alle,

Tak for jeres dejlige hilsner.
Tænk sig - bedst som jeg stod i al binderiet, glemte jeg fuldstændig at tage billeder! Men frygt ej - jeg laver nogle nye kranse. Og denne gang er de til mig selv! :-)

Rigtig god snart-jul til jer alle,
Kærlige hilsner Mathias