søndag den 10. november 2013

Jul på alle hylderne

Her til formiddag fik jeg lokket min mor med til Egeskov slot på Fyn. Der har de i går og i dag søndag afholdt et storstilet julemarked. Hele arrangementet løber igen af stablen til næste weekend, så der er endnu håb for de der først nu er kommet i julestemning.




Her er det først billeder fra slottets gamle, opvarmede drivhuse. Derinde stod en mængde krydderurter i blomst, flere fuglebure med papegøjer og undulater, og slottets gartnere var i færd med at binde kranse og dekorationer til salg.



Overalt var nysgerrige besøgende, og der blev virkelig solgt mange ting. Se engang den røde urt her nedenfor. Det er vist en salvie, men jeg er ikke helt sikker.



Jeg købte nu ikke noget, men var blot med på en kigger. Gik blot og nød stemningen, fik gode idéer til min egen jul og beundrede det smukke sted.




Herunder er det billeder fra de forskellige boder med julepynt, delikatesser og kunsthåndværk.



Der var utrolig mange udstillere og utrolig mange forskellige ting at se på. Jeg snakkede blandt andet med en ældre mand, der solgte lamper drejet i træ. De var enormt smukke og man kunne virkelig se, at han havde kælet for detaljen...




... Desværre var de også ret dyre, så jeg må spare sammen og købe en til næste år. Ærgerligt var det, at jeg blev så distræt, at jeg ingen billeder fik af dem!



Måske var det de smukke, gamle flyvemaskiner der distraherede mig. Tænk sig engang - de var hængt op i loftet som var de modelfly. Men den er god nok - og de er kæmpestore!



Jeg tager virkelig hatten af for de dygtige udstillere. Rigtig mange af de ting der bliver solgt, er nemlig hjemmelavede. Strik, filt, trædrejerier, unikke glasting, pileflet og hæklerier - for slet ikke at nævne alle dem der solgte smykker, slik, chokolade og bagværk.



Havde jeg ikke valgt at læse til pædagog, er jeg sikker på, at jeg var blevet kunsthåndværker eller blomsterbinder. Den der kan lave kunsthåndværk som det på billederne her, må være lykkelig.



Så skynd jer til jul på Egeskov. Jeg vil vende tilbage med lidt flere billeder af parken en af dagene. I skal også se et helt særligt julebord...


11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Mathias Emil!
Tak for nogle dejlige billeder.
Skønt at der nu også er julemarked
på Egeskov.
Jeg tror at du kan være både en
god pædagog og en lykkelig blomsterdekoratør/havemand.Du har
jo masser af tid.Livet er skønt.
Venlig hilsen Birgit Nouri.

Dorthe Jensen Bach sagde ...

Sikke dejlige billeder. Det ser ud til at der var masser af fristelser og masser af inspiration. Det er en skøn tid vi går i møde, med rigtig mange julemarkeder, hvor man virkelig kan se at der findes utrolig mange kreative mennesker.

Humlehagen sagde ...

Så mye fint, et fantastisk inspirerende innlegg! :) Hilsen Else Britt :)

Vivi sagde ...

Tak for de fine billeder fra julemarkedet på Egeskov :-) Jeg er helt vild med overflødighedshornet på det første billede. Sådan et vil jeg se om jeg kan kreere.
Det ser også ud til, at det var skønne sager de havde i boderne.

Henrik Mikaelsen sagde ...

Hej Mathias
Jeg er da slet ikke færdig med at nyde efterårsstemningen, så juleriet må meget gerne vente lidt endnu. Men det er en skøn tid vi går i møde hvor folk giver sig selv lov til at være lidt kreative med dekorationer og pynt - også selv om de ikke er kunsthåndværkere :-)

God søndag fra Henrik Havehjerne

Mette Schmidt sagde ...

Vi må afsted næste weekend. Det ser flot ud.

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Tak for turen, nød de dejlige stemningsfulde billeder.
Kærlig hilsen Fru Pedersen

Staudefeen sagde ...

Tusind tak for rundturen, for desværre nåede jeg ikke selv til julemarkedet på Egeskov, som jeg ellers gerne ville have besøgt - og mødt skønne Shane også (går bestemt ikke ud fra, at det er ham, der har været uforskammet!).

Kh. Marlene

Mathias Emil sagde ...

Kære alle,
Tak for jeres hilsner. Det er et skønt sted, og et sted man helt sikkert vil vende tilbage til år efter år!
Kære Marlene - nej, Shane er simpelthen det skønneste menneske, som du selv skriver :-)

Min Gamle Jul sagde ...

Jeg var også lidt for hurtigt, for du viste jo netop billeder fra hans "udstilling" (bordopdækningen) på Egeskov ;-)

Er stor fan af Shane :-)

Kh. Marlene

Min Gamle Jul sagde ...

Hov, fik lige skrevet fra min anden profil, men hilsenen er fra Staudefeen....