fredag den 15. november 2013

Skør og skæv jul

Forleden skrev en kendt medieperson til mig, at han synes, at mine kreative evner er temmelig middelmådige. Han gik endog så langt som til at antyde, at det nok er en god idé, at jeg har valgt at blive pædagog.



Er det ikke frækt? Ja, jeg blev i grunden lidt rystet. Heldigvis er jeg tykhudet og kunne skrive det der var værre tilbage den anden vej - det gjorde jeg nu ikke. Så i stedet for at vise mine egne middelmådige frembringelser, vil jeg i dag vise jer en andens kreative udfoldelser.


Shane Brox har her været på besøg ved greveparret på Egeskov Slot, for at dække deres julebord. Det er vist lidt for sjov - men hvor synes jeg altså bare, at det er fedt.


17 kommentarer:

BC sagde ...

Hej Mathias
Nu har man hørt det med, men kan det tænkes det bunder i misundelse !!! Det er super fine indlæg du laver, så bare fortsæt med det og lad dig ikke slå ud.
Hilsen BC og god weekend

marie sagde ...

Det skuffer mig, at en haveblogger går i så små sko. Selvom det slet ikke er min passion at lave buketter, blomsterarrangementer og lignende, nyder jeg at følge med i,hvad du finder på af skøre, smukke og personlige kreationer.

Lønbæk Planteskole sagde ...

Nu er smag og behag jo ikke til at diskutere, så lav du din egen stil, som du vil. Det er ikke sikkert andre synes, det er god smag, men lad dem om det.
Jeg ville feks. ikke bryde mig om døde dyr på mit julebord, men det er jo kun mine følelser, det støder, da jeg er tæt knyttet til naturen.
Du kan jo ikke gøre alle tilpas alligevel, så hvil i dig selv. :o)
Hilsen
Anne Marie

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Næææ, det var dog for groft, så burde vedkommende holde sin mund. Hvis ikke man synes om det man ser, har man jo valget at lade være.
Jeg synes at det er en skam at du "kun" bliver pædagog, du er da den fødte blomsterkunstner i mine øjne :-)
Kærlig hilsen Fru Pedersen

Staudefeen sagde ...

Middelmådig? Det ord har jeg også hørt fra en kendt mandlig medieperson, som blev stødt over min kritik, som han selv bad om. Mon det er samme person? ;-)

Men ja, tænk engang at bruge tid på det.... jeg synes, du har en skøn stil :-)

Kh. Marlene

Linda Irving sagde ...

Tænk at man vil tillade sig at bedømme dig og det du står for, på en så uartig og ureglementeret måde. Det kan da kun være en selvhøjtideligt og egocenteret person, der føler sig truet af at du kommer der ung og frisk, med alt din kreativitet og alle dine sanser åbne.
Du skal bare blive ved Mathias Emil, vi er nogle stykker der er glade for dine sjove og kreative input.
rigtig god weekend til dig.
Kærlig Hilsen Linda

yogajette sagde ...

Tillykke Emil ;)

”hvis de hader dig er du på rette vej”

- Så bare fortsæt og giv den max gas !

Mange hilsner Jette

Høneballehaven sagde ...

Nu er det jo ligesom din blog, så du kan gøre, hvad du vil, og du gør det godt din unge alder til trods.
Se nu kan sådanne ord jo gøre en stædig, det håber jeg, de gør dig, bare bliv ved Mathias. Du har allerede mange beundrere, og de bliver ved at se med.
Kh Lisbeth

Vibeke Lippold sagde ...

Ja misundelse er en grim ting men der er desværre nogen, der tror at de bare kan tillade sig, at spille Kong gulerod over for alle andre. Det viser dog mere om denne person end om dig, Mathias. Så lad dig ikke slå ud!
Du har så store evner og skønne ideer :)
Kh Vibeke

Bente sagde ...

Hvis man ikke har noget pænt at sige, når man er inde at kigge på en blog, så skal man lade være med at lægge en kommentar!!!
Det rører ikke store ånder, vel Mathias?
Godt du ikke lader dig slå ud af det, eller går over i sammen boldgade. Du kan også vende den om og sige: Hvor mange kommenter positivt på min blog? - Det gør da alle - Nåe nej der var lige en enkelt der pippede negativt. Ud til højre med vedkommende.

Anonym sagde ...

Kære Mathias Emil
Jeg er ikke selv blogger men læser havebloggen hver dag, hvis jeg kan komme til det. Den første, jeg ser efter, er din blog. Du har altid nogle dejlige fotos og ligeså dejlige forfriskende kommentarer på en dejlig uhøjtidelig facon, så bliv endelig endelig ved. Det er da så utrolig forfriskende, at en ung fyr som dig har så stor interesse i have, planter, natur, farver og former. Det giver vel sig selv, at jeg bestemt også synes, du er kreativ.
Lise

Anonym sagde ...

tale er sølv/tavshed er guld.
Misundelse er den bedste anerkendelse.Så tillykke med det.
Venligst Birgit Nouri.

Nette sagde ...

HOV! Mathias Emil dog. Jeg har lige fået læst lidt op på div. blogs. Prøv at genlæse dit eget indlæg "Skal vi blot holde vores kæft?" fra den 30. marts, hvor du bl.a. skriver: "Kære Sussi - jeg ser ingen skade. Vi må alle modtage ris og ros med kyshånd. Det er respons og andres input der driver værket." Monstro du har smagt din egen medicin? Eller har jeg misforstået noget mon? Det kan meget vel være. Beklager men jeg kunne ikke dy mig.

Mathias Emil sagde ...

Kære alle,

Tusinde tak for alle jeres søde, sjove og kærlige hilsner.
Skrev ikke indlægget her, for hverken at klynke eller lægge brænde på bålet. Blot for at sprede budskabet om, at vi skal huske at være gode ved hinanden. Det er jeg rigtig glad for, at I kunne se.
Tak for alle de dejlige ord - det varmer altså!

Kære Nette,
Hvis du læser kommentarene tilbage fra dengang, skriver flere til mig, at de synes det er okay at lade sin mening give til kende. Det synes jeg også selv stadigvæk. Blot skal det ikke gøres på en usmagelig, personlig og grov måde!
Jeg er blot et menneske og jeg bliver da ked af det, når der bliver skrevet til mig, at jeg er middelmådig og at jeg så afgjort ikke hører hjemme i kreative kredse.
Der er mile vid forskel på konstruktiv kritik og det at nedgøre andre. Her skal ingen lege Kong Gulerod!

En kærlig hilsen til jer alle. Særligt dig, Nette, der tør at gå mig lidt på klingen :-)

Jeg ved udmærket, at jeg har brændt nallerne!

Mathias

Nette sagde ...

Mathias, nu har jeg været tilbage og læse både her og der, inden jeg lavede min kommentar her ovenfor. For diskussionen fra den gang er svær at glemme, når man selv er blogger. Derfor kunne jeg sagtens komme med flere kommentarer fra din hånd, hvor det muligvis ikke har været din mening at være grov, meeeen ...... jeg kunne med nemhed citere flere af dine kommentarer fra den gang, som i hvert fald jeg fandt grove og over stregen. Så. Derfor: Vid at det skrevne ord bliver tolket, og ikke altid på en positiv måde. Jeg er selv et hudløst ærligt menneske, men forsøger altid at undgå at såre. Dertil kommer at jeg har en fordel frem for dig. Jeg har nemlig lært en del ad åre. Havde du været min søn, ville min pegefinger have viftet faretruende rundt i luften ;-) "Over there" siger man if you can dish it out you must be able to take it. Det var netop den talemåde, der faldt mig ind, da jeg læste dette indlæg. Og som sagt kunne jeg ikke sidde på hænderne på trods af, at det måske var netop det, jeg burde. Jeg beder dig ikke om at ændre holdning. Blot tænke over det.

Claus Dalby sagde ...

Kære Mathias - nu må du simpelthen holde op med dit klynkeri og dine dramaqueen-manerer.

Hele denne historie tager sin begyndelse sidste år, den 29. marts, hvor du på min blog skriver:

Kære Claus,
Skal jeg være helt ærlig, så synes jeg at det er noget bras, når den gode smag kammer over.
Kh Mathias

Dette sårede mig noget, og derfor skrev jeg dagen efter:

Kære Mathias
– nu har jeg fået sovet på din kommentar i går, hvor du skriver om indretningen i mit nye drivhus ’at det er noget bras, når den gode smag kammer over’! Jeg indrømmer, at jeg – da jeg så billedet og videoen - tænkte, at det måske lige var overvældende nok, men det handler alene om, at alle de ting, som skal bruges i de to andre drivhuse, i udekøkkenet og andre steder, nu er stuvet sammen i et hjørne. I løbet af en måneds tid kommer plantebordene også ud, og så bliver det hele mere fordelt.

Nu kunne man godt tro, at jeg er i gang med at retfærdiggøre mig selv, men det er slet ikke det, der er mit ærinde. Nej mit ærinde er såmænd et helt andet. Jeg har lyst til at spørge dig, hvorfor du ind imellem har behov for at komme med små negativiteter. Det klæder dig simpelthen ikke. Et andet eksempel er, da jeg forleden viste de glasvaser, jeg havde købt. Da skrev du: ’Nogle af dem er da meget nydelige ...’

Dette indlæg handler heller ikke om, at jeg ikke kan tage imod kritik, men så skal den altså komme fra folk, der er både dygtigere, klogere og mere vidende end mig. Et eksempel er Kjeld Slot, som jeg gang på gang nævner.

Du har endnu til gode at vise os, hvad du kan. Hidtil har du smykket dig med lånte fjer: vist billeder, som du ikke selv har taget; skrevet om steder, du aldrig har gæstet; og omtaler mennesker, du aldrig har mødt.

Da du startede din blog, valgte jeg at linke til dig, fordi jeg syntes, at det var al ære og respekt værd, at en så ung mand begyndte at skrive om have. Det synes jeg stadig, men jeg kan altså godt undvære dine små ’dumsmarte bemærkninger’!

På det indlæg gav du igen og skrev på din egen blog en kommentar under overskriften 'Skal vi blot holde vores kæft', og her agiterede du for, at man skulle sige sin mening. Se http://enydmyghave.blogspot.dk/2013/03/skal-vi-blot-holde-vores-kft.html

Det er det, du nu klandrer mig for, at jeg gjorde forleden, men det vil jeg vende tilbage til.



Du har også været gæst i mit hjem, og jeg har bakket dig op, og også derfor var jeg totalt uforstående overfor dine negativiteter. Var de - som nævnt - kommet fra en person, som jeg rent fagligt havde respekt for, ville jeg have taget den til mig på en anden måde. Men her tænkte jeg: 'Hvad bilder han sig egentlig ind'.

Du blev ved med at puste til ilden og nævnte blandt andet, at jeg havde diva-attitude og at mine læsere var en flok fedterøve.

Dette ignorerede jeg fuldstændig indtil du forleden pludselig kontaktede mig i en privat mail. Som svar på den mail skrev jeg rigtig nok, at vi ikke har mere at sige hinanden, og at jeg finder din stil middelmådig. Det er selvfølgelig hårde ord, men dem vil jeg stå ved. Jeg vil gøre opmærksom på, at dette ikke var en kommentar på bloggen, men skrevet privat til dig. Jeg kunne godt begyndte at citere fra din private mails til mig, men det finder jeg usømmeligt, så det vil jeg afstå fra.


Som jeg tidligere har skrevet til dig, klikker jeg af og til ind på din blog, og jeg har hele tiden spændt ventet på, om vi dog ikke kunne få at se, hvordan din have så ud, men vi har højst set nogle krukker (ikke specielt kreativt sammensat) eller nærbilleder. Ingen billeder af bede eller haven som sådan. Den kunne jeg virkelig godt tænke mig at se. Måske gemmer du der på nogle smukke sammensætninger eller flotte kompositioner.

Jeg er helt klar over, at mange af dine læsere nu vil fare i flint over denne lange kommentar. Men det tager jeg helt roligt. Det var ikke mig, der sagde, at blogverdenen i høj grad består af rygklappere ...

Mathias Emil sagde ...

Det er så tarveligt, når de store tramper på de små...

Claus - du har fire gartnere ansat, en pung fuld af penge og en hel hær af kreative mennesker i ryggen. Desuden har du mange års erfaring og kan hvornår du vil det, benytte dig af enhver form for ekspertise.

Jeg er tyve år gammel, bor endnu hjemme ved mine forældre og ejer ikke kongens mønt.
Selvfølgelig synes du at jeg er middelmådig! Du omgiver dig slet ikke med almindelige mennesker, så hvordan kunne jeg være andet.

Vreden og skuffelsen fra min side bunder i grunden slet ikke i, at du synes jeg er mindrebemidlet rent kreativt. Det er du den første der synes, og meget underligt synes du det først, da jeg i en uheldig vending kommer til at fornærme dig.
Du anede intet om mine evner da vi først begyndte at skrive sammen. Du inviterede mig til dit hjem, troede jeg, fordi du synes jeg var et spændende og venligt menneske. Du anbefalede min blog i rosende vendinger, førend jeg endnu havde vist min egen have - overhoved!

Du må på en eller anden kosmisk måde have set en klump voks, en lille kongens efterfølger i mig, som du kunne forme i dit eget billede. Det var jeg blot ikke klar over.
Dét skuffer mig. Og det er dét jeg er ked af. Jeg må have bildt mig selv ind, at vi var venner.

Men venner kan tage imod venners kritik og gode råd med åbne arme. Hvad enten de balancerer langs dydens smalle sti, eller agerer lettere klodset - som jeg har gjort i håndteringen af hele dette cirkus.

Da jeg forleden skrev til dig, var det som ven og ikke som et kreativt fæ, der var blevet smidt uden for timen i formning og nu beder om forladelse.

Nu må vi se - jeg skal nok klare mig uden din hjælp. Dit råd om at jeg bør holde mig fra et kreativt erhverv, vil jeg pænt feje af bordet.

I øvrigt skal du være velkommen til at lægge en kommentar igen en anden dag, hvis du bliver overrasket. Men så igen. Der skal nok meget til.