torsdag den 28. februar 2013

Hvem har lukket solen ind?

Det der er så fremragende ved blomster er, at de gør mennesker glade. Måske ikke alle mennesker, men jeg vil vove at påstå, at det er de fleste. Kender I nogen, der ikke sætter pris på en dusk grønt med lidt farve i enden?



Blomster er for mig solskin og de er for mig en verden af farver, sanseindtryk og skønhed. Det er måske ekstravagant at sætte det sådan på spidsen, men jeg tror at mange har det sådan.


Igen vil jeg vove at påstå, at der ikke findes nogen, der ikke nyder at stikke næsen ned i en smuk blomst og blot dufte. Vi mennesker er sanselige. Var der måske ellers noget der hed sansehaver eller terapihaver hvis det var omvendt?



Sanselig er amaryllis så sandelig også. Nok dufter den ikke af noget særligt, men den ser ud og føles dejlig at røre ved. Som den pilfinger jeg er, roder jeg nemlig rundt med potteplanterne og beføler dem. Måske en kende særpræget, men det giver altså en noget!



Det der med at stikke fingeren i jorden og blot være til stede, er noget alle mennesker har brug for. Det er terapi. Går man en tur i haven og beføler blomsterne, behøves ingen anden terapi. Så har man alt og så ejer man hele verden. Og det på en meget ydmyg måde.


tirsdag den 26. februar 2013

Der skal ikke så meget til

Når jeg går ude i haven og bilder mig selv ind, at jeg er enormt god til det der med have, bliver jeg alligevel ofte skuffet over mine egne præstationer og evner. Det er svært, hvis resultatet skal være øredøvende smukt og lækkert.



Noget der falder mig ret naturligt, er til gengæld det med at arrangere krukker og at opstille små stemninger. Skal jeg være helt ærlig, synes jeg det er pærelet og ganske sjovt. Altså at smide en bunke skrammel sammen i en klynge og så prøve, at få det til at se overbevisende ud.



I dag har jeg fundet den fine gule keramikskål i Røde Kors. Den kostede blot få kroner og passer da perfekt til kanden, som jeg havde i forvejen. At de citrongule erantis så overhoved ikke matcher i farven, er en anden sag ...



... men med de blå hyacinter går det hele nok alligevel. Her i skoven er vi ikke så farvekoordinerede. Faktisk er jeg besat af kontraster lige for tiden! Jeg er derfor ret vild med, at det skærer lidt i øjnene.



De tre blege hyacinter bliver lyserøde og grunden til, at der kun er tre, er fordi jeg blev lidt nærig på halvvejen. Det var måske meget smart, for ordet Paris klinger stadig for mit indre øre ...

mandag den 25. februar 2013

En rigtig nærigrøv

Det med at lege have er ikke noget, der nødvendigvis skal være en dyr fornøjelse. Oftest er det endda både sjovere og med et langt bedre resultat, når der skal spares på budgetterne. Det siger min erfaring mig ihvertfald og et arrangement som det jeg har lavet her, står os i blot få kroner.




Nuvel har vi da både købt og betalt potterne, samt få af planterne her - men er de først i hus, kan de jo holde i mange år. Efterhånden ser de også ret levende ud. Krukkerne altså!




Den fine påskeklokke havde de på tilbud i Bilka, hvor vi også har købt de rustikke potter med perlehyacinter. Og herregud! De store kostede femogtyve kroner, den lille blot sytten kroner. Det er da til at leve med.



Det er Claus der er designeren bag krukkerne med de fine løg og som jeg skrev for et par dage siden, er jeg meget begejstret for hans anbefalinger. Dog synes jeg at enkelte af tingene er lige vel pebrede, men husker alligevel mig selv på, at vi kun lever en gang.




Faktisk er det fordi jeg sparer sammen til en rejse, at jeg er blevet så nærig. Min kæreste og jeg vil gerne til Paris - lyder det ikke romantisk?



Alle de fine vintergækker og erantis har jeg gravet op i en forladt have, sammen med kristtjørn. Det er en fantastisk gammel og noget tilgroet have, som ingen kender til. Huset er længe revet ned, men haven består.




Jeg har også hentet de fine blomstrende grene i haven. Herligt er det at have sit eget lille skatkammer, gemt af vejen for alle andre. Stedet er næsten magisk - og selvom jeg gerne ville fortælle jer hvor det ligger, har jeg lovet mig selv ikke at røbe det for nogen!




Den fine plantereol har jeg engang fundet på et loppemarked og gav dengang en rund tyver for den. Stenene finder vi ved stranden nær ved og stammerne er fra i sommers, hvor min far slog sig løs med motorsaven.




Rigtig god fornøjelse med alle de (næsten) gratis glæder. Det er da herligt, hvad man kan få ud af næsten ingenting. Jeg er ihvertfald tilfreds med resultatet og bliver så glad i låget, hver gang jeg går forbi arrangementet.

En ikke helt ny interesse

Det med haven er en interesse, jeg har haft i snart en halv snes år. Faktisk fik jeg mit første drivhus da jeg var bare tolv år, så jeg har været et noget særpræget barn. Næsten lige så længe har jeg været vild med glas og keramik.



Her vil jeg vise lidt guf jeg har købt på internettet. Det er så smart med internetkøb - man behøver næsten ikke at løfte en finger.



Min far synes, at vaserne her er mere sjældne end de er kønne. Faktisk har han truet med, at lege det muntre køkken med tingene! Lad os krydse fingre for, at han kun siger det for sjov ...



Den gråspættede skål er drejet og glaseret af den kunsthåndværker der hedder Louise Egedal. Jeg synes hun er meget talentfuld og hendes ting emmer virkelig af underspillet charme, samt en egen kvalitet og særkende. Besøg hendes webshop her.  



De farverige glasting har jeg bestilt ved glaspusteriet Anne Flohr. Deres ting synes jeg er så friske og sprøde. At de tilmed udstråler den skønneste livsglæde, gør ikke min egen lyksalighed mindre. Besøg deres webbutik her.