tirsdag den 28. maj 2013

Blomster under en stålgrå himmel

Noget af det jeg synes der er så fantastisk ved at bo i norden er, at himlen konstant forandrer sig. Nuvel gør den det også sydpå, det har vi set på ferier, når vi solbader, men ikke på samme måde som heroppe i vores kølige Skandinavien.



Ved I hvorfor? Jeg lærte engang noget med, at vi her i Nordeuropa har en større veksling mellem kolde og varme luftstrømme. Derfor skifter himlen hele tiden farve og fylde. Det er også derfor vi oftere har tordenvejr!



Eller, det tror jeg ihvertfald. I må lige sige til, hvis jeg vrøvler. Dog skyder man jo næppe sig selv i foden med vilje.




Her til aften har himlen været smuk stålgrå og fuld af volumen grundet den megen regn. Var der noget med et skybrud senere? Det må vi ikke håbe, men for en sikkerheds skyld har jeg foreviget nogle af de blomster og planter, der står finest lige nu og måske vil blive ødelagt af onde vejrluner.



Særligt synes jeg at de blå forglemmigej er kønne. Faktisk er de kommet her til haven som ukrudt, så jeg ved ikke hvad det er for nogle. Kender I dem?



Akelejerne står også rigtig fint lige nu. Dog synes jeg, at de er hurtigt færdige. Heldigvis kommer der hele tiden nye blomster og samtidig er vi her på matriklen gode til, at gå rundt og bare nyde. Så føles det ikke som sådan som om, at de visner væk imellem fingrene på os.



Den stålgrå himmel synes jeg er så smuk og dramatisk. Ligeså er de kæmpestore regndråber skyerne giver. Pludselig ved man hvorfor frugt, sodavand og vin på tilbud altid er dugget og regnvådt i reklamer ...




... sandsynligvis fordi alting ser så lækkert friskt og sprødt ud iført glinsende regndråber.



Rosenslyngerne længere nede har jeg købt færdige, efter forgæves at have sået en god portion frø først i april. Nok er frøene spiret, men de gror ærligt talt ret langsomt. Sådan noget pjat gider jeg ikke, så spirene er blevet stillet i skammekrogen!




Flere klematis blomstrer nu, men jeg kunne blive ved, så jeg må hellere slutte for nu - indlægget her er allerede blevet alt for langt! Vi ses når vi ses, skynd jer ud og nyd den stålgrå himmel ...


mandag den 27. maj 2013

Grøftekanterne i maj ...

Noget af det jeg synes er allervigtigst i en have er, at den ikke bliver for pæn og friseret. Faktisk kan jeg næsten få ticks når jeg ser sirligt revne bede med langbenede roser, nydeligt afstukne græskanter og tulipanbede hvor blomsterne står og råber til hinanden.



Det dejligste jeg ved er vores nærliggende grøftekanter, skovbryn og lysninger. Steder hvor naturen kan få et `helle´ og hvor vilde blomster, tidsler og græs forenes i perfekt harmoni.



Sådan skal min have være! Desværre er det sværere end man skulle tro, at efterligne naturen og gøre den efter i al dens ydmyghed. Her ser I mit forsøg i et par gamle urtepotter. I krukkerne er der hvad min grøftekants-have kunne byde på.



Jeg ønsker alle der måtte læse med en dejlig, solbeskinnet og lykkelig ny uge.

lørdag den 25. maj 2013

Skal vi være dus?

Det der er allerskæggest ved at skrive en blog, synes jeg er at man kan glæde og inspirere andre. Da jeg startede bloggen her op i november sidste år, havde jeg aldrig nogensinde regnet med, at så mange ville læse med.


Alt det skriveri og tagen billeder har nu ført til, at Havefolket har opdaget mig og derfor har lavet et lille interview. Så har I lyst til at lære mig bedre at kende, eller måske vil I høre om mine favoritstauder - så gå ind på Havefolket og læs med.

torsdag den 23. maj 2013

Krukkerne indbyder til evig forandring

Noget af det jeg holder rigtig meget af i haven, er at plante i krukker, kummer og kar. Faktisk finder jeg det noget kun sjovere end at tosse rundt ude i havens bede - men ville selvfølgelig ikke være nogen af delene forundt.



Når vi planter i krukker ligger det jo netop sådan, at vi kan få lov til at lege og være impulsive. Jeg flytter rigtig meget rundt på krukkerne her i haven, alt efter hvad jeg nu synes passer sammen, hvad der visner af og hvad der står i knop.



En ny ting for mig er stauder og roser i krukker - for eksempel hosta og klatrehortensia, der jo kommer igen år efter år. Med tiden håber jeg, at de grønne stauder vil danne en frodig bund og en grøn ramme omkring mine ellers ofte noget farverige krukkesamlinger.



Da jeg først startede med have, var det udelukkende sommerblomster vi havde i krukkerne. Snart blev repertoiret udvidet med frodige bladplanter og snart igen med blomstrende forårsløg og en enkelt klatreplante.



Nu har vi adskillige krukker med slyngende vækster, roser og stauder. Mon ikke udviklingen går i den rigtige retning - jeg tror det. I dag er solskinsvejret kommet til Fyn og det var nu i grunden dejligt. Efterhånden har haven fået omkring halvtreds millimeter regn!


mandag den 20. maj 2013

Smuk selv i forfaldet

I grunden er det et frygteligt besvær med tulipaner. Først skal løgene indkøbes, koordineres og lægges - så skal de have klippet hovederne af og så skal vi se på alt det grimme, visne bladværk for til sidst at fjerne de tørre plantedele.



Ja, der er noget ved det - men det gør vi jo gerne. Allergladest er jeg for tulipanerne når de står i knop og igen når de er lige ved at smide kronbladene. Der er nu noget smukt over forfaldet og i grunden er det jo sådan med så mange ting.



I dag kunne jeg ikke dy mig for at stikke næsen ned i kompostbunken. Synes ganske enkelt at det er så smukt, som alle de visne blomster ligger der i ét virvar. En kende vemodigt også - men vi ser dem jo igen til næste år.



lørdag den 18. maj 2013

At leve er ikke nok ...

... Solskin, frihed og en lille blomst må man have. Sådan skrev H.C. Andersen for mange år siden og jeg kunne ikke være mere enig. I dag vil jeg vise jer mine bleeding hearts - eller løjtnantshjerte som de hedder på dansk.



Her i maj sukker mit hjerte efter løjtnantshjerter og hvor er det skønt, når de her en pinse lørdag viser sig fra deres allerdejligste side. Her i haven har vi dem både i hvid og lyserød - men den hvide står blot forvist i et mørkt hjørne uden selskab af andet end skvadderkål.



Derfor må I kun se vores lyserøde krigskammerat. Er han ikke dejlig, som han står der i selskab med tulipaner? Jeg er ihvertfald forelsket. Får jeg plantet lidt kønt i selskab med min hvide løjtnant, skal I præsenteres for ham også - men indtil videre vil jeg nøjes med at svælge i vores lyserøde kammerat.