lørdag den 25. januar 2014

Vi trænger sådan til lidt spræl

Her i foråret synes jeg ikke kun, at vi skal indrette os med de douche og kølige farver. Ganske vist kan hvide tulipaner og lyserøde hyacinter være smukke - men de er altså også lidt kedelige, synes jeg. Så hellere lidt kolorit!



Har I fulgt med her på bloggen en tid, vil I vide, at vort hus er blåt. Vores køkken er vinrødt og minsandten om ikke vi har en både limegrøn og rød sofa. Her er vi med andre ord ikke farveforskrækkede.



For mig er farver livsglæde, kærlighed og ikke mindst personlighed. Tør vi indrette os med farver, tør vi så at sige vise hvem vi er. Nuancer af hvidt og gråt kan jo også være farver.


Som I nu nok har gættet, holder jeg meget af lidt pang. Særligt i denne tid, hvor der ikke er meget spræl ude. Derfor buketterne her, som jeg har bundet ved Allestedlund.



I buketterne er især tulipaner, franske anemoner, lidt krysantemum og et par roser. Af og til hører jeg, at man ikke bryder sig om roser på denne årstid. Men for mig er roser symbolet på kærlighed, og kærlighed er vel til hele året, ikke sandt?


13 kommentarer:

Mette sagde ...

Sikke nogle smukke buketter! For nylig fik jeg også en rigtig glad buket, en skøn blanding af forskellige blomster og farver. Den var så glad og opmuntrende at se på
Så ren opbakning herfra til nogle flere farver!!!

Nana Hecquet sagde ...

Skønne buketter! Jeg tror at der er mange der gerne vil have farver i hjemmet. Og sikkert også mange der har det. Jeg har selv været igennem en meget farverig periode tilbage i 80'erne hvor alle vores værelser var malet i dramatiske farver. Lige nu er jeg et andet (og mere naturfarvet) sted, men det kan sagtens være at jeg vender tilbage til farverne en dag. Under alle omstændigheder har jeg lagt mærke til at jeg har solgt mange eksemplarer af den bog der hedder Happy Home - er skrevet at Rices grundlægger. Og den er fuld af farver!

Nana Hecquet sagde ...

- Der skulle stå: "SOM er skrevet af ..."

Tina Pedersen sagde ...

Dejligt med spræl, fin og overraskende sammensætning. Vidunderligt livsbekræftende!

Anonym sagde ...

Ej hvor er de da flotte. Ja lad os få farver på, masser af farver :o)
Rita

Min Grønne Verden sagde ...

Lidt kongelig har men vel lov at være, jeg synes de ser helt kongelige ud.
Du har helt RET, vi har brug for noget farve i den mørke tid.
God weekend.
Mange hilsner
Anita

Bente Holst sagde ...

Kære Matthias! - Du er en sand mester i farvesammensætning og blomsterbinding! - Tak for de skønne og farverige fotos :-)

Linda Irving sagde ...

Hej Matthias
Skønne buketter, du kan bare det der. Din mor er en meget heldig mor at have en søn der elsker at pynte sådan op.
Rigtig god søndag
Kh Linda

Tina - Haven i Velkær sagde ...

På denne årstid trænger vi sådan til FARVER, vi hungrer nærmest efter at komme ud og få jord under neglene og heldigvis er de farverige blomster til at købe ligenu. Det er en dejlig buket du har kreeret, som jeg nok gad have stående, selvom jeg har naturfarvet sofa... Dog med røde lamper :-)

Anette Nielsen sagde ...

Er vild med den sprællevende og lækre farvesammensætning:-) roserne du har brugt er flotte, men ved også at der ofte kommer lettere triste roser i handlen, i denne årstid, jo nok for at kunne sælge til en rimelig pris.
Her er heller ingen farveforskrækkelse, bor med forskellige farver også på væggene;-)
Tak for et dejligt KIG
Anette

Anonym sagde ...

Hej Mathias. At følge din blog er nærmest blevet en afhængighed..:-) Din sans for farver, sammensætninger, opstillinger, og små tanker er forrygende. Altid positiv og smittende humør.. Tak for de skønne billeder og tekster. Mvh Edda

Claus Dalby sagde ...

Kære Mathias - flotte farver.

Men ... En kærlig men konstruktiv kritik: Tulipaner og roser er altså no go sammen, og krysantemum hører KUN sensommeren og efteråret til. Kh Claus

Mathias Emil sagde ...

Kære alle,
Mange tak for jeres hyggelige hilsner. Dejligt at jeg ikke er ene om at være vild med farver.
Nogle gange kan det være flot at have det tone-i-tone, andre gange synes jeg, at det er så dejligt med lidt spræl.

Kære Edda,
Mange tak for din hilsen. Jeg er rigtig glad for, at du hygger dig med at besøge min blog. Det er så dejligt at kunne dele, og tænk sig hvis enkelte endog føler sig inspirerede. Så vil mit mål være nået. Tak!

Kære Claus,
Det har du ret i. Jeg synes også selv, at vi skal bruge det der er i sæson. Jeg kunne blot ikke lade være, da jeg fik lov til at tage så mange blomster jeg lystede, og bare bruge af dem alle sammen!

Kærlig hilsen Mathias