fredag den 28. februar 2014

Forårets duftende solstråler

Året igennem har vi altid en mængde krukker stående på terasserne omkring huset. De er selvfølgelig plantet til efter årstiden, og derfor har jeg nu været i gang med at plante hornvioler og små martsvioler.



I potterne er også krokus, der senere vil blomstre i blå og violette toner.


Min yndlingsfarve er bordeaux, så i år vil jeg forsøge at holde tonen foran huset mod især de violette, mørkerøde og blå toner. Det håber jeg vil blive rigtig kønt.



I krukkerne vil jeg blandt andet have kæmpeverbena, stolte kavalerer, georginer, forskellige græsser, kål, lathyrus, sommerfulgebuske samt forskellige bladvækster som alunrod og paletblad.



Men alt det skal jo først være i sommeren der kommer. Nu vil jeg i stedet glæde mig over de mange potter med forårets blomster. Kan I se at tonen er sat?


15 kommentarer:

Tina - Haven i Velkær sagde ...

Det ser skønt ud, jeg har lyst til at gå et skridt tilbage når jeg ser dit billede af gruppen af blomster - hvad står de på? :-)

Mathias Emil sagde ...

Hej Tina,
Ja - jeg burde måske have taget billederne lidt længere fra motivet. Men hele arrangementet er arrangeret på et gammelt havebord. Rundt omkring i haven har jeg borde og stole stående, som jeg året igennem arrangerer forskellige ting på. Det giver en god effekt, synes jeg, at få blomsterne op i øjenhøjde. Det skal lige nævnes, at bordene er i hårdttræ, så de ikke rådner.
Mathias

Laleh Molander sagde ...

Det ser smukt og stemningsfyldt ud. Du har virkelig sans for detaljerne ;-) God weekend

Nana Hecquet sagde ...

Det ser rigtigt godt ud, Mathias! Farverne klæder det blå hus.
God weekend!
Kh Nana

Linda Borg sagde ...

Hvor ser det smukt og dejligt ud. Virkelig fint farvevalg op ad det blå hus - du har bare sans for det!
Har også købt tre kasser hornvioler i dag til krukkerne foran - så er foråret skudt i gang for alvor :)
Du må glæde dig meget til tulipanerne i krukkerne!
Kh Linda

Anonym sagde ...

Tak fordi, jeg må se din side efter for smukke billeder, hvilket det virkelig er. Vi kan vist godt sige, foråret er skudt igang. Dejligt, at der er unge mennesker der tager over for vi gamle havetosser, der har haft bacillen i kroppen - ja, siden vi var så ung som du.
Engang havde jeg til jul samlet grene med lav. Da jeg skulle bruge dem, kunne jeg ikke finde dem. Min søn der var omkring 8 år gik til bekendelse. Han sagde: han troede, de var mugne.
Kærlig tanker til dig fra Bibi
bibi@stofanet.dk

Mette Schmidt sagde ...

Hej Mathias. Hvor ser det hele skønt og dejligt ud. Det er bare så herligt med det tidlige forår. Jeg har ikke været så flittig til at kommentere dine indlæg den sidste tid, men jeg har nydt dem alle. Kærlig hilsen Mette

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Wau, det er bare forrygende flot.
Rigtig god weekend.

Tina Pedersen sagde ...

Ser superfine ud Mathias, det bliver en flot blomsterparade smukt afstemt til dit hus. Jeg kan godt lide det du har lagt oven på jorden, er det groft sand?

Frk. Anemone sagde ...

Flot stil, farverne er skønne. Du har da en krukkeplan, må jeg sige - det bliver en masse skønne ting du kan præsentere os for hen over krukkesæsonen. Har du ligefrem sommerfuglebuske i krukker - det må være en lav kompakt slags? Fortæl...

Bruuns Have sagde ...

Det ser SÅ flot ud, man bliver rigtig i forårshumør :-). Kan godt lide din plan med kontrasterne til dit blå hus, det glæder jeg mig til at se :-)

Birgitte sagde ...

Nej hvor ser det bare godt ud! Jeg må også ud at have fat i martsvioler og hornvioler, det kan kun gå for langsomt!

merrymad Thomsen sagde ...

Det ser bare SÅ lækkert ud, hvilken fryd for øjet
og dejligt lys på billederne, det er der.
KH
Marianne

Mathias Emil sagde ...

Kære alle,
Mange tusind tak for jeres søde og hjertevarme hilsner. Jeg lover, at jeg vil dele en masse billeder fra min krukkehave hen over sæsonen. Det skal nok blive rigtig fint.
Kære Tina - jo, det er groft sand fra stranden. Synes, at det klæder løgblomsterne så fint.
Kære Anemone - det er helt almindelige sommerfuglebuske, der godt nok ikke bliver meterhøje, som ude i haven, men er mere nøjsomme i krukker. Det fungerer rigtig fint med en almindelige størrelse krukke. Klipper du visne blomster af, har de en rigtig lang sæson.
En kærlig hilsen til jer alle fra Mathias

Susanne Møller sagde ...

Flotte farver... er vild med de gamle trækasser og glasklokkerne