fredag den 25. april 2014

På sådan en doven eftermiddag

Når vejret bliver sådan rigtig lækkert, varmt og solrigt, og når det er næsten vindstille, elsker jeg ud på eftermiddagen at slænge mig på sofaen i vores vinterhave, åbne dørene og bare høre gardinerne suse i den lette brise. 



Så er det sommer for mig, og sådan kan jeg ligge der med hovedet dinglende i uendelige timer. Bare se på vinden, der leger med det lette stof.



I kan nok forstå, at det har jeg gjort i dag. Længe. Og med Edith Piaf i baggrunden. Lige indtil jeg fandt på at lege med blomster, og så gjorde jeg det i stedet. Blomster og grøntsager!


For i buketten her er artiskokker. Disse herlige, maskuline frugter på størrelse med en knyttet hånd. Jeg elsker dem - også at spise. De røde blomster er rølliker, som dufter herligt at grøftekant. Lodden løvefod kender I. Det er de gule skyer, der letter hele arrangementet.


Hav en rigtig dejlig og ikke mindst doven weekend!

6 kommentarer:

Dorthe Jensen Bach sagde ...

Hvis der ud af dovenskab kommer sådan en smuk buket, så er det vist på sin plads med en portion dovenskab. Dejlig weekend til dig.

Anne sagde ...

Smuk buket. Så kan dagen alligevel være skøn når vi "dovner"

Laleh Molander sagde ...

Hvor er det smukt ;-)

Tina Pedersen sagde ...

Finurlig og smuk sammensætning! God weekend.

Bente Holst sagde ...

Skøn og kreativ buket og dejlige farver! - God weekend :-)

Mathias Emil sagde ...

Hej med jer,
Tak for jeres hilsner. Håber, at I er blevet inspireret til at bruge lidt mere rød, og måske endda grøntsager i jeres buketter. Rød er sådan en skøn farve!
Kærlig hilsen Mathias