fredag den 4. april 2014

Royal inspiration

For en ti eller måske tolv år siden, da jeg var omkring ti år, kørte der en programserie på Danmarks Radio, der handlede om livet bag kulisserne på Fredensborg Slot.



Det synes jeg var voldsomt spændende, for da fik man en guidet tur bag om slottets mure, i haven bag slottet og i gartnerierne. Man fulgte også blomsterdekoratørene på slottet, og det var altså noget særligt.



Jeg kan tydeligt huske, at vi så hvordan bomsterdekoratørene om morgenen fik leveret store spande fyldt med blomster og grønt fra haven, suppleret af et helt vognlæs friske blomster direkte importeret fra Holland. Det var store forhold.


Lige siden disse udsendelser, har jeg været vild med at lave blomster inde og kan her mange år efter se, at jeg dengang blev tændt af den hellige ild. I dag kan jeg tænke længe over variation, farver, valg af vase og så videre, inden jeg laver blomster - men for det meste gør jeg det bare.


I dag har jeg sammensat en enkel buket bestående af prærieliljer, studenternelliker og ranunkler suppleret med lidt grønt. Den har jeg sat i en gammel dåse. Desuden har jeg klippet kastanjegrene ind, og har ligeledes suppleret med to stjerner i zink. De er fra Paris.



10 kommentarer:

Laleh Molander sagde ...

Kære Mathias
Skønne farver og blomster du har valgt. Prærieliljer er bare skønne.
Ha' en dejlig weekend

HWIT BLOGG sagde ...

Åhhh så vackert! Vilka härliga färger...din blogg är så inspirerande och alltid lika fin!
Ha nu en skön och solig helg...
Kram,
Titti

Anonym sagde ...

Du har taget godt ved lære, Mathias Emil, af den undsendelsesrække.
Jeg var og er også meget glad for disse udsendelser fra Fredensborg og har dem på video til stor gensynsglæde engang imellem. Ved du at Fredensborgs daværende dygtige blomsterdekoratør Kirsten Jørgensen på et tidspunkt udkom hos forlaget Klematis med en skøn bog om buketter og dekorationer? Jeg har lige fundet den frem og skal hygge mig om lidt.
Happy Flower Arranging,
Jytte
www.danishknitdesign.com

Anette Nielsen sagde ...

Smukke smukke billeder! Lækker buket!
Og stjernerne er jeg vild med! Kastaniegrenene, minder mig altid om min fødselsdag:-)))
En fornøjelse at følge en ung blomster glad mand!
Hilsner fra Anette

Min Grønne Verden sagde ...

Hej Mathias Emil
Det ser super godt ud både buketten men helheden er så fin. Dat at du "tør" sætte denne overdådige kongelige buket op i en metaldåse som bare passer perfekt i farven gør simpelthen hele forskellen.
Du må til Fredensborg Slot i juli måned hvor der er åben for besøgende både på selve slottet, i den private have og orangeriet men selvfølgelig som normalt også i hele parken, det er virkelig et besøg værd, og kan anbefales på det varmeste.
God weekend
Mange hilsner
Anita

merrymad Thomsen sagde ...

det ser som sædvanligt dejligt ud :) Jeg syntes også den programserie var spændende også rigtigt meget pga gartneriet og blomsterbinderen :)

KH
Marianne

Tante Mali sagde ...

Wow, what a dramatic composition!!!! Great!
All the best
Elisabeth

Anette Krogh Pedersen sagde ...

En drømmedejlig og skøn buket.

Mathias Emil sagde ...

Mange tak for jeres søde hilsner!
Jeg var vist ikke ene om at se fjernsyn dengang. Sjovt, at vi er flere der husker det! Men det var altså også noget særligt...
Kære Jytte,
Den bog kender jeg desværre ikke. Nu har jeg søgt lidt på nettet, men fandt ikke noget. Ind imellem finder jeg gode bøger antikvarisk eller på nettet. Måske en dag...
Tak for dine altid interessante hilsner!
Kære Anita,
Jeg har sat kryds i kalenderen, tak for en lille reminder.

En kærlig hilsen til jer alle fra Mathias

Anonym sagde ...

Hej igen Mathias Emil
Hvis du googler ISBN87-7905-693-8 og går videre derfra, kommer der på et tidspunkt en annonce fra en herr Martin i København, som sælger den brugt for 120 kr. Hans annonce er senest opdateret i slutningen af marts.
Ellers findes den på rigtig mange bilioteker, bl.a i Odense.
God eventuel læselyst
Jytte
www.danishknitdesign.com