torsdag den 1. maj 2014

Syrener fra grøftekanten

Her i skoven har vi gudskelov haft en fredelig eftermiddag uden hverken romerlys, fløjter eller strittende langfingre. Tænk sig - hvor er folk i grunden ubeherskede og frække.


Men nu er det ikke demonstrationer og protest det skal handle om. Tværtimod skal det handle om noget ganske andet, omend datoen første maj også er særlig i denne sammenhæng.



Syrenerne - de er sprunget ud! Jeg elsker syrener, og jeg elsker dem i alle farver. Måske mest de lyserøde og hvide, men de lilla er da også helt fantastiske. Og duften...



... Duften er da helt ubeskrivelig. Tænk sig, at de allerede blomstrer. Det er tidligt.


Her har jeg sat dem sammen med et par stilke katteurt Nepeta i en blåspættet kande, som jeg købe forleden. Den er antik, og så synes jeg, at farven er så fin. Også til lyserøde blomster.

8 kommentarer:

Nana Hecquet sagde ...

Åh, jeg elsker syrener. allermest de lilla :-) Vores er ikke sprunget helt ud endnu, men det varer ikke mange dage.

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Meget smuk, både kande og blomster. Mine syrener er nu ikke sprunget ud - men det kan ikke vare længe.

Jeanette Henriksen sagde ...

Jeg så lige i går at min mors hvide syren også er meget tæt på at blomstre.. Overvejede også at snuppe en par grene men kom helt fra det igen.. Kunne godt være jeg lige skulle forbi hende have igen.. ;)

Bettinna - Blomsterbloggen sagde ...

Sikke en smuk buket. Du er virkelig dygtig!

Alice´s Eventyrland sagde ...

Vidunderlig buket du har lavet! Jeg holder allermest af denne vilde syren, og har plantet dem i haven og krukker ved hoveddøren, men de sætter dog ikke blomst endnu.
Der er rigtig mange af dem i vores område, og jeg har også været forundret over hvor tidlig de er sprunget ud. I følge den gamle sommer vise: "Når egene knoppes", hører blomstrende syrener jo til i sidste del af Maj!
Dejligt forår vi har i år! :-)

Bente Holst sagde ...

Det ser smukt ud! - Vores syrener er ikke sprunget ud endnu.

Tina Pedersen sagde ...

Skøn skøn buket passer så fint i din nye kande!

Mathias Emil sagde ...

Hej med jer,
Vi er lidt tidligt på den her i skoven, men vi ligger også meget mildt og i læ for vinden. Heldigvis er det kun et par dage det handler om :-)
Tak for jeres søde hilsner.
Kh Mathias