mandag den 30. juni 2014

Det er en dansker!

Det sker ikke så ofte, at jeg sidder foran fjernsynet om aftenen. Men når jeg gør, ser jeg mange gange Matador. Den elskede serie er jeg vokset op med, og den står derfor mit hjerte nær. 


Kender I Matador, husker I nok grisehandler Oluf Larsen for hans mange gode replikker. Og måske I ligefrem husker, da han lærer sin hund, Kvik, at den ikke må spise frikadeller, hvis det er tyskere. Det er kun danskere, der må spises!


Netop sådan er min buket i dag. Altså ikke en frikadelle, men en dansker. For hvad er mere dansk og mere sommer end kornblomsterne på marken, hvor de står så smukt i selskab med margueritter og valmuer...
 

5 kommentarer:

Hyacinth Bucket sagde ...

Ja det er rigtig dansk og kanden også..:-)

Meget smukt..:-)

Hej fra Lisbeth

Susanne Jensen sagde ...

Sjov sammenligning - smuk og enkel buket!

Sandie Lind sagde ...

Hvor smukt :) Elsker kornblomster og sår dem selv i haven i denne blå, men også i en bordeaux rød udgave :) Det er helt fantastisk sammen.

Birgitte sagde ...

Hej. Jeg ser også matador, hver gang den er i fjernsynet og synes man oplever nye ting i serien for hver gang! Fin buket. Den er meget dansk.

Tina Pedersen sagde ...

Sikke en dejlig buket og hvor passer den fint til den smukke kande. Så fås det ikke bedre.