mandag den 9. juni 2014

Kære venner fra skov og eng

De planter jeg først erklærede min kærlighed, var dem på grøftekanten. De blå kornblomster, valmuerne, lilla tidsler, lupiner, kørvel, syrener og selvfølgelig fingerbøl-blomsterne.



Mine første forsøg med have gik derfor ud på ture til mark og skov, hvor disse dejligheder jo findes og har deres bolig. Bevæbnet med spade og spand gik jeg i gang...


... Men det endte frygteligt galt. For på grøftekanten var alt i frodigt og vildt vigør, og kun få rødder fik jeg med. Det endte sådan, at alle mine skatte klaskede sammen, førend jeg var hjemme og atter inden for havelågen!


Ak og ve. Hvad gør man så? Jo, man låner så mange havebøger der kan være på cyklen, og spunser hjem, for at læse om hvordan det der med have fungerer.



Jeg læste og blev hurtigt klogere. Der skulle selvfølgelig tages frø af planterne! Så det gjorde jeg da høsten kom, og frøene blev spredt over hele haven.


Den følgende sommer var det hele fantastisk! Alt piblede frem og særligt mælkebøtter, tidsler og alle græsserne var vilde. Nu var gode råd dyre, for det var jo ikke ukrudt jeg ville have! Jeg begyndte at luge...



... Og det skulle jeg aldrig have gjort, for siden da har jeg været sat på evigt lugearbejde. Men set på den lyse side, er der nu blevet plads til roser, klematis, et væld af stauder og og og ...

3 kommentarer:

Anette Nielsen sagde ...

Hej Mathias Emil!
Skønne billeder af fingerbøl! tog selv lidt frø og såede sidste år, men intet er hændt indtil videre,hmm måske jeg husker fejl, det kan være jeg har sået dem i år uden at vide det, for havde en pose uden navn, som nu spirer, må vente i spænding!
Dejligt med erfaring;-)også selvom det kan være ekstra arbejde i det!
Ha en god dag
Hilsner fra Anette

Furulunden sagde ...

Revebjelle - som den heter hos oss - er det en del av i hyttehagen vår. Vakre, men der de trives sprer de seg godt :)

Gro sagde ...

Sikke en masse du har været igennem i dine barndomsår, tror jeg det var;-)Men det er jo godt af de fleste af os lære af vores fejl og kan rette op på dem. Men hvor er jeg glad for, at du blev klogere:-D
Skønne billeder af En af mine yndlings blomster Digitalis!
K.Gro