torsdag den 31. juli 2014

En yndlingsplet

Et af de steder jeg opholder mig allermest i haven, er på pladsen foran huset, hvor vi altid har en mængde krukker stående. Her er altid noget at kigge på, og så finder jeg som regel et eller andet, der lige skal kløes bag øret.



Jeg ved godt, at jeg ofte tager billeder af og skriver om det samme, men jeg holder ganske enkelt så meget af denne lille plet. Her er altid frodighed og altid blomster at klippe af, beundre og dufte til...


... Og så kan jeg så godt lide, at planterne i samspil med hverandre er med til at byde vores gæster rigtig hjertelig velkommen.



Ovenfor er det basilikum i blomst sammen med blandt andet helichrysum, verbena, anisisop og selvfølgelig sæsonens uundværlige georginer.


På billederne herover og nederst er det blandt andet gråblad, hortensier, græsser, efeu og enkelte sukkultenter i forening. Har I lyst, kan I se hvordan der så ud først i maj ved at klikke på linket her.

4 kommentarer:

Bettinna - Blomsterbloggen sagde ...

Sikke et stort arbejde med så mange krukker - og en meget stor glæde! Det ser smukt ud!

Birgitte sagde ...

Hej. Det er herligt med krukkebede, jeg er også så glade for alle vores. Dit ser rigtig godt ud og så er det jo også så smart indrettet, at man kan flytte rundt på planterne, hvis man ikke er helt tilfreds! Du må også have et stort vandingsarbejde? Det har jeg i hvert fald med vores 7 krukkebede!

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Fantastisk smuk pottesamling, hvis jeg må kalde den det - så skønne de blålige farver.

Mathias Emil sagde ...

Tak for søde kommentarer. Ganske vist kommer det ikke af sig selv, og det er da et stort arbejde. Men også meget hyggeligt, og så får man jo `sludret´ med blomsterne!
Kh Mathias